Annonce
Ugeavisen Ribe

Ripenser er på guitaren, når Salomonsen kommer til Ribe

Mads Løkkegaard gæster sammen med Sannes søn, Victor Ray, Sanne Salomonsen og Annika Askman Ribe Fritidscenter 7. marts. Foto: Astrid Faurby
Guitaristen Mads Løkkegaard, der er født og opvokset i Ribe, er med i bandet, når sangerinden Sanne Salomonsen gæster Ribe 7. marts.
Annonce

Ribe: Når den ikoniske danske sangerinde, Sanne Salomonsen, spiller i Ribe Fritidscenter har hun Ribedrengen, guitaristen Mads Løkkegaard, ved sin side.

UGE-Avisens journalist fangede ham over telefonen lige efter en øvegang, hvor han tydelig var høj over oplevelsen.

- Vi er i øvelokalet for at blive klar. Vi spiller en stribe af Sannes største hits, og så krydrer vi det med nogle af de sange, man ikke hører så tit. Når jeg sidder her, går det op for mig, at de sange, vi spiller, er de sange, som er en del af ens liv. Når vi eksempelvis spiller ”Love Don’t Bother me” og ”Jeg i live”, sidder jeg pludselig ved siden af hende, der synger sangene, lyder det fra en begejstret Mads Løkkegaard.

- Jeg er glad for, at jeg havde plads i kalenderen, da hun ringede, for denne turné vil jeg rigtig gerne være en del af. Vi spiller godt sammen, og så synger vi alle kor, så det kommer til at lyde rigtig godt. Jeg ser frem til at spille i Ribe igen på min gamle hjemmebane, siger Mads.

Koncert og mad i Ribe

Ved koncerten lørdag den 7. marts i Ribe Fritidscenter er der lagt op til en intim oplevelse, hvor scenen er pyntet med gulvtæpper og hyggelamper, og musikken krydres med historier fra Sanne Salomonsens karriere.

Der er stadig billetter til koncerten på Ribe Fritidscenters hjemmeside. Det er muligt at nyde en to-retters menu inden koncerten.

Annonce

Tager de bedste jobs

Mads har for længst slået sit navn fast som en af Dansk rocks største guitarister, og samtidig er han en gudsbenådet sanger, som leverer korsang fra øverste hylde. Hvis man i musikbranchen, leder efter en superguitarist og korsanger er Mads en af dem, der er allerhøjest i hierakiet.

- Jeg er kommet hertil, hvor jeg kun laver noget, jeg selv synes er fedt, og jeg behøver ikke længere at sige ja for at få smør på brødet. Det er et privilegie, når man kan vælge kun at tage de spillejobs, man har lyst til. Jeg spiller med i det, der gør mig glad, og med de folk, jeg kan lide, og den musik jeg kan lide.

Annonce

Mere end et job

Mads har igennem de sidste tre år været kapelmester for Rasmus Seebach.

- Udover at spille med Rasmus er jeg som kapelmester med til at forme hans shows. Det bedste ved at spille med både Sanne og Rasmus er også, at de begge er familiemennesker, som sætter pris på, at vi har det godt derhjemme.

- Jeg har tit min kone Astrid (makeupartisten Astrid Faurby, der også er fra Ribe red.) og min søn Albert med, både når vi øver og er på på turné, og det er der god plads til. Vi kender hinandens familier i begge bands, og derfor er mit arbejde langt mere end bare et job, siger Mads Løkkegaard.

Mads og Victor spiller guitar og synger kor i bandet. Foto: Astrid Faurby
Bandet giver den gas med såvel kendte som mindre kendte numre fra Sannes karriere. Foto: Astrid Fauerby.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce