Annonce
Ugeavisen Ribe

SE BILLEDER FRA RIBE: Studenterne festede på deres rundture

Studenterkørsel i hestevogn i Ribe
De våde varer var der, og det var det høje humør også, da studenterne fejrede deres huer i lidt anderledes rammer end andre år.
Annonce

Ribe: På den ene måde var intet som det plejer, men på den anden måde var der så alligevel noget tradition tilstede, da studenterne fra Ribe Katedralskole fredag dimitterede.

De 241 nybagte studenter blev fejret hen over hele dagen, da translokationen blev holdt klassevis på forskellige tidspunkter og forskellige lokationer. Men da eksamensbeviserne så var kommet i hænde, bød traditionerne sig påny til, da klasserne hver for sig kørte ud fra skolen i hestevogn. Alle klasserne var en tur rundt om Domkirken - som de plejer - og faktisk også springvandet på Sct. Catharinæ Plads, men den traditionelle fællesdans rundt om det var i år udeladt.


Heldigvis er der kun 45 minutter mellem hvert sted, så vi skal nok klare os,

Rasmus Kjær Nielsen, 3s, om de 15-20 rammer øl og sodavand der var på vognen inden rundturen


Fra start var stemningen høj, da 3s og 3z kørte afsted fra skolegården. Vognene var fyldt med rigelige mængder drikkevarer - fortrinsvis med alkohol, og Rasmus Kjær Nielsen var sikker på, at de havde nok.

Drikkevarer skal der til, og selv om det er en cola, som Rasmus Kjær Nielsen her bringer op i vognen, så var han sikker på, at de havde nok af det, der gjorde dem berusede. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Vi har 15-20 rammer med, men det er kun en tredjedel af, hvad vi skal bruge, for vi skal jo også ud og køre de kommende dage. Det er kun det, vi skal bruge til vognen, for vi får jo også noget hjemme hos de forskellige, og heldigvis er der kun 45 minutter mellem hvert sted, så vi skal nok klare os, sagde han med et smil, inden han hoppede op i hestevognen og sammen med klassen drønede ud på deres rundtur.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce