Annonce
Ugeavisen Ribe

SE BILLEDER: Stafet og åbne butikker trak folk til midtbyen

Årets lysceremoni ved Stafet for Livet foregik i Ribe Domkirke og skabt en smuk og bevæget stemning. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Trods svære og anderledes vilkår genererede Stafet for Livet igen i år et flot overskud, og samtidig satte Domkirken en flot ramme for årets lysceremoni.
Annonce

Ribe: En hel del mennesker fik del i en meget stemningsfuld aften i Ribe, da Ribe by night og Stafet for Livet blev holdt fredag aften.

Åbne butikker, marked og musik trak folk ind i gågaden - dog ikke så mange som tidligere år - mens nogle også fandt vej ned til Domkirkepladsen, hvor Stafet for Livet holdt til.

I år var stafetten forkortet til otte timer, og der var ikke et decideret mål om at samle en stor sum penge til Kræftens Bekæmpelse, men alligevel blev der samlet omkring 150.000 kroner takket være sponsorer og donationer fra private.

Der var pænt med mennesker i gågaden til Ribe by night. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Vi er stolte af, at vi kommer ud med et overskud. Vi har ikke kunnet gøre det i år som vi kender det, men vi er klar igen i 2021. Der håber vi, at vi kan gøre som vi plejer, sagde formand for Stafet for Livet Ribe, Morten Topholm, da årets forkortede stafet sluttede i Ribe Domkirke kort før klokken 23 fredag aften.

Forinden havde hundredevis af mennesker gået en tur gennem kirkens hovedskib for at kigge på lysposerne, og stemningen blev gjort ekstra særlig ved skønsang af Isabella Maimburg.

Der var i løbet af de otte timer, stafetten varede, telt og storskærm på Torvet, mens de forskellige deltagende hold løb hver for sig på forskellige lokationer. Her var der flot opbakning og hyggelig stemning alle steder. Samtidig kunne styregruppen glæde sig over, at der med 190 solgte lysposer i år blev slået rekord.

- Stemningen og det engagement, der har været hele vejen rundt, har været imponerende og det er vi supertilfredse med. Især i forhold til, at vi havde snakket om, slet ikke at holde noget, så er vi glade for beløbet og den store opbakning, der har været, fortsætter han.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce