Annonce
Ugeavisen Ribe

Se Ribe fra nye vinkler: We Walk-kampagne indbyder til gåtur på 11 kilometer

På søndag kan man komme med på en gåtur i og omkring Ribe i led med We Walk kampagnen. Arkivfoto
Som del af national We Walk-kampagne i denne uge, kan man på søndag gå med på en spændende tur på 11 kilometer i og omkring Ribe. Også torsdag aften er der en tur.
Annonce

Ribe: Denne uge står i motionens og gåturenes tegn, når kampagnen We Walk skal få flere mennesker til at dyrke vedvarende motion.

Den idé er vand på Danni Callesens mølle. Derfor står han sammen med gåvært Arne Thomsen bag en 11 kilometer lang og gratis gåtur på søndag i og omkring Ribe.

- Vi garanterer, at deltagerne kommer ud steder de aldrig har været før, og hvor man ser Domkirken fra en helt ny vinkel, forklarer Danni Callesen og tilføjer, at det på mange måder er godt for os at komme ud og gå.

- Det er sundt for kroppen, og den friske luft er godt for sjælen. Desuden er det pærelet at komme ud og gå, og så er det både socialt og drønhyggeligt. Jeg bakker op om gåturene lokalt, fordi jeg elsker at gøre noget for de lokale. Og vil rigtig gerne gøre noget for at aktivere dem, siger Danni Callesen.

Starten på gåturen på søndag går klokken 11 fra Danhostel Ribe. Der er flere gåværter med, så alle kan deltage, og man møder blot op. Det er DGI og Bevæg Dig For Livet, der står bag, og indtil videre er der mere end 400 gåture at vælge imellem over hele landet.

Ud over søndagsturen er der også en aftengåtur på 6 km i Ribe torsdag aften klokken 17.30 med start fra Kvickly.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Løver efterlyses i Ribe

Annonce