Annonce
Ugeavisen Ribe

Skoringen Ribe har fået ny ejer: Connie har solgt sin butik til medarbejder

Connie Hansen har solgt Skoringen, til Marianne Steiness. Foto: Bo Maimburg
Connie Hansen har solgt Skoringen til Marianne Steiness, der overtager butikken 1. februar.
Annonce

Ribe: Igennem de sidste 22 år har Connie Hansen og hendes gode medarbejder, Marianne Steiness, kørt et tæt parløb og et godt samarbejde omkring Skoringen i Ribe.

Det har hidtil aldrig været planen, at Marianne skulle overtage butikken, men det endte alligevel med, at blive den helt perfekte løsning for dem begge. For nu overtager Marianne Steiness butikken den 1. februar.


Jeg er superglad for, at det er Marianne, der skal overtage butikken, for vi har haft et perfekt samarbejde igennem alle årene. Det har været en svær beslutning at sælge, men tiden var den rigtige nu, og jeg glæder mig til at jeg stopper og går på pension.

Connie Hansen


Skobutik med mange navne

Connie overtog butikken, der dengang hed Ørnen Sko og lå i Dagmarsgade, i 1984. Året efter flyttede hun butikken til gågaden og den nuværende beliggenhed, da hun købte butikken, der hed Strøgsko. Butikken har tidligere gået under navnene Den Grønne Skobutik, Zjoos og de seneste fem år Skoringen.

Conni er gift med Jørgen, og de har sammen to børn og to børnebørn.

Marianne Steiness er udlært i butikken, hvor hun har været ansat siden 1998. Hun er gift med Frank og de har sammen en datter.

- Jeg er superglad for, at det er Marianne, der skal overtage butikken, for vi har haft et perfekt samarbejde igennem alle årene. Det har været en svær beslutning at sælge, men tiden var den rigtige nu, og jeg glæder mig til at jeg stopper og går på pension, siger Connie Hansen., der fortæller, at det slet ikke har været et problem at sælge en god, sund og opdateret butik, da der har været flere bud.

Selvom det aldrig har ligget i kortene, at Marianne skulle overtage, blev det bare den perfekte løsning for begge parter.

- Jeg har aldrig haft en drøm om at blive selvstændig, men jeg fik et godt tilbud fra Connie og det var pludselig den helt perfekte løsning for os begge. Jeg glæder mig rigtig meget til at sætte mit præg på butikken, der jo skal opdateres, men folk skal ikke forvente, at der kommer til at ske det store. Butikken er sund, og vi har i forvejen de helt rigtige mærker og varer, så den skal drives videres i helt den samme ånd, siger Marianne Steiness.

Annonce

Mange gode år

Connie kan se tilbage mange gode år i branchen og i Ribes handelsliv i særdeleshed.

- Jeg har haft en masse gode oplevelser med mine gode og trofaste kunder, men jeg har også mange gode oplevelser sammen med mine gode kollegaer i butikkerne i byen. Jeg har været med i handelsstandsforeningen i flere end 25 år, og det har været sjovt at være med til at igangsætte de mange gode aktiviteter, siger Connie Hansen, der også fremhæver den periode, hvor hun har indkøber for Skoringen kæden, som en sjov og oplevelsesrig udfordring.

Connie og Marianne har haft et godt samarbejde i 22 år, så det var oplagt at Marianne skulle overtage. Foto: Bo Maimburg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Løver efterlyses i Ribe

Annonce