Annonce
Ugeavisen Ribe

Skraldemissionen samler ind til indlagte børn

Børneulykkesfondens Legehelte arbejder for at skabe aktiv leg og bevægelse for de cirka 60.000 børn op til 14 år, der hvert år indlægges på hospitaler i Danmark. 40 kr. fra skraldemissionen går direkte til deres arbejde. Foto: Børneulykkesfonden

Ribe: Familier i hele landet har nu mulighed for at drage på mission i naturen, når Børneulykkesfonden sammen med Junglerun og Race for Oceans inviterer til den helt nye familieaktivitet, skraldemissionen, der afholdes til fordel for Legeheltene.

Her går det ganske enkelt ud på at være aktiv i den friske luft, samtidig med at man samler skrald.

Skraldemission afholdes virtuelt, hvilket vil sige, at deltagerne helt selv bestemmer, hvor og hvornår de tager på mission. Inden skraldemissionen får alle deltagerne blandt andet tilsendt en medalje, som kan hænges rundt om halsen, når missionen er fuldført.

Annonce

- I Børneulykkesfonden elsker vi at være aktive i den skønne natur, der omgiver os. Derfor er vi også glade for, at vi nu, sammen med Junglerun og Race for Oceans, kan sætte fokus på vigtigheden af at passe på alle vores dejlige naturområder. En aktiv tur i naturen er både godt for store og små, så derfor håber vi, at børnefamilierne rundt i landet har lyst til at bruge en sommerdag på at tage med på skraldemissionen, fortæller Henriette Madsen, generalsekretær hos Børneulykkesfonden.

Skraldemissionen løber af stablen fra den 14. til 20. juni i Ribe. Tilmelding koster fra 115 kr.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Henrik fra Hviding er stolt over at være hjerteløber: - Der er ikke noget, der er større end at være med til at redde liv

Annonce