Annonce
Ugeavisen Ribe

Stjernefotografen klar med bog om Sort Sol: Jo mere jeg fordybede mig, jo mere fascinerende blev det

Søren Solkærs allerførste Sort Sol-fototur var ved Rudbøl Sø, og det var den oplevelse, der satte ham i gang med fotoprojektet om Sort Sol. Billedet her er taget ved Hassberger See lige syd for den dansk-tyske grænse. Foto: Søren Solkær
16. november udkommer fotograf Søren Solkærs nye bog om Sort Sol, og i den anledning giver den berømte fotograf foredrag og signerer bøger på Vadehavscentret.
Annonce

Vester Vedsted: Fotograf Søren Solkær er vel nok mest kendt for smukke portrætter af rockstjerner som Amy Winehouse, Paul McCartney, Björk og Patti Smith, men i de senere år har han sideløbende arbejdet intenst på at indfange et naturfænomen, der fra 16. november kan opleves i hans nye bog, Black Sun.

Bogen har forord af forfatter Ib Michael, og i sin jagt på stærene er Søren Solkær rejst tilbage til sit barndoms landskab i Sønderjylland. Senere blev hans territorie udvidet, og Søren Solkær forklarer, hvordan han fortsatte sin udforskning af fænomenet på senere rejser til blandt andet Rom, Catalonien, Glastonbury og Friesland.

- Sort Sol så jeg som lille dreng ved Vadehavet. Det brændte sig ind på min nethinde og har ligget der siden og ventet på at blive genopdaget, siger Søren Solkær og forklarer, hvordan han altid har haft personlige projekter ved siden af sine bestillingsopgaver.

Annonce

Bidt af oplevelsen

- Tematisk har de kredset om ting der personligt interesserede mig. Meditererende yogi’er, street artists, kunstnere, men da jeg for få år siden afsluttede en stor retrospektiv portrætbog tænkte jeg at nu var tiden kommet til at genbesøge fænomenet. Jeg havde egentlig tænkt kun at fotografere en uges tid. Men jeg blev meget bidt af oplevelsen. Og jo mere jeg fordybede mig jo mere fascinerende blev det, forklarer han.

Black Sun

Black Sun er Søren Solkærs syvende udgivelse, og han har skabt en række grafiske billeder af landskabet og de store stæreflokke i bogen inspireret af klassisk landskabsmaleri, kalligrafi og japanske træsnit.

Bogen udkommer 16. november, og han signerer bøger og holder foredrag 20. november på Vadehavscentret.

Søren Solkærs mange fotografier har været udstillet på gallerier og museer over hele verden, og hans værker er repræsenteret i både private og offentlige samlinger.

20. november kan han dog opleves på Vadehavscentret i Vester Vedsted, hvor han i forbindelse med udgivelsen af Black Sun holder et foredrag og signerer sin nye bog mellem kl. 14 og 16.

Dette billede er taget udenfor Ribe en iskold vintermorgen. En mindre flok stære var overvintret, han havde set dem gå til ro dér aftenen før, og stod klar da de skulle ud af rørene igen om morgenen. Et meget surrealistisk syn, da de nærmest eksploderede ud af jorden. Foto: Søren Solkær
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce