Annonce
Ugeavisen Ribe

Store ambitioner i Ribe Gymnastikforening: Planer om at opføre et springcenter til 24 millioner

Ribe Gymnastikforening har ønsker om, at der bygges en springhal ved Ribe Fritidscenter, og tegningerne er allerede skabt. Illustration: Niels og Karen Kjær
Ribe Gymnastikforening, der er en af kommunens største foreninger, har planer om at opføre et springcenter i forbindelse med Ribe Fritidscenter.

Ribe: Ribe Gymnastikforening og Ribe Fritidscenter arbejder med seriøse planer om at opføre et springcenter i forbindelse med Ribe Fritidscenter. Den godt 1.200 kvadratmeter store hal skal efter planerne placeres bag hal 3 over mod Ribe Boldklubs boldbaner, og hallen forventes at blive et meget stort plus for gymnastikken i både Ribe og hele Esbjerg Kommune.

I bestyrelsen for Ribe Gymnastikforening ser man det som den vigtigste opgave at kunne tilbyde gymnastik- og fitnessaktiviteter af høj kvalitet til alle. Det sker primært ved at skaffe og uddanne dygtige ledere og instruktører, som man støtter og opmuntrer så meget det er muligt.

Og selvfølgelig også ved at skaffe de bedst mulige forhold.

Annonce

- Ribe Gymnastikforening er en forening i stadig udvikling, og med godt 1.800 medlemmer og 100 frivillige ledere og instruktører er vi en forening, som hele tiden tænker fremadrettet. Den er visionær, dedikeret og ansvarlig for hele tiden at søge det optimale for alle medlemmer i foreningen. Vi har igennem nogle år haft en arbejdsgruppe, der har kigget på, hvad der kan gøres for at optimere medlemmernes muligheder, og vi har i den forbindelse udarbejdet ideoplægget til et kommende springcenter, siger Niels Boysen Kjær, der har været formand for Ribe Gymnastikforening i snart 30 år.

Niels Boysen Kjær håber på, at planerne om et nyt springcenter kan realiseres om et par år. Foto: Bo Maimburg

- Vi har i Ribe Gymnastikforening altid en ambition om at gøre det bedst mulige – og derfor ønsker vi også at opføre et reelt springcenter med super moderne faciliteter, hvor der bliver plads til alle og hvor, man kan udfordre også de bedste. Jeg tror på projektet, og det kan løfte hele områdets gymnastik, fortsætter han.

Har selv sparet sammen

Der er ikke et lignende center i kommunen, men nærmeste center er i Grindsted eller på Skibelund og Bramming Efterskoler.

Den lokale gymnastikforening har igennem mange år drømt om at få sådan en hal, og det har også fået dem til at tænke økonomisk ansvarligt. Den har sparet to millioner kroner sammen, som kan puttes i projektet.

- Da Ribe Fritidscenter blev udvidet med en idrætshal senest med de to stortrampoliner og to springgrave, nåede vi en milepæl, og det har gennem flere år været til stor glæde for foreningen, siger Niels Boysen Kjær.

Om Ribe Gymnastikforening

Foreningen startede i1977 og hed dengang Ribe Nørremark Gymnastikforening. Der var dengang ikke mulighed for at dyrke gymnastik i Ribe, men behovet har vist sig at være der, hvilket bliver bevist af tilgangen af medlemmer.

I 2019 rundede foreningen 1.800 medlemmer, og den er i dag en forening, der har en bred vifte af aktivitetstilbud. Tilbuddene inkluderer blandt andet gymnastikhold til alle aldre, konkurrence gymnastik, parkour, fitness, spinning, yoga, pilates og meget mere.

Foreningen er i dag en af Esbjerg Kommunes største foreninger.

Springcenteret forventes at have et samlet anlægsudgift på godt 24 millioner kroner. Ud over  Ribe Gymnastikforenings eget bidrag forventes det finansieret via et kommunalt anlægstilskud på 15 millioner, fondsstøtte på 900.000 kroner og en låneoptagelse ved Kommune Kredit på  seks millioner kroner.

Vi tror på det, og vi er sikre på, at springcenteret vil blive et stort plus for alle gymnastik interesserede. Vi har selv bekostet at få skabt tegninger og projektbeskrivelse, så vi føler, at vi er godt forberedte.

Niels Boysen Kjær
Annonce

Et samlingssted

Det er Ribe Gymnastikforenings ønske at byggeriet igangsættes i løbet af 2023-2024.

- Vi tror på det, og vi er sikre på, at springcenteret vil blive et stort plus for alle gymnastik interesserede. Vi har selv bekostet at få skabt tegninger og projektbeskrivelse, så vi føler at vi er godt forberedte.

- Målgruppen for udvidelsen med et springcenter er naturligvis medlemmerne i gymnastikforeningen, som vil få opdaterede og moderne faciliteter til deres idræt, men faciliteterne vil også blive et naturligt samlingssted for store arrangementer og træningssamlinger for landsdelshold, andre gymnastikforeninger, ligesom det vil give plads til flere idrætsudøvere i det hele taget, siger Niels Boysen Kjær.

Annonce

Fritidscenteret er med

Planerne bakkes helt og fuldt op af Ribe Fritidscenter.

- Vi vil i Ribe Fritidscenter gerne være byens og områdets naturlige samlingssted for fritids- og kulturaktiviteter på tværs af alle aldersgrænser og interesser. Projektet omkring den nu ønskede udbygning ved Ribe Fritidscenter falder godt sammen med visionen for Esbjerg Kommune, hvor satsning på fritids- og kulturområdet ses som en løftestang for bosætning, turisme og erhverv. Projektet støtter også op om byrådets partnerskabsaftale med DGI og DIF, om ”Bevæg dig for livet”, som betyder, at flest mulige borgere i alle livsfaser skal gøres fysisk aktive, siger Carsten Lund der er formand for Ribe Fritidscenter.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Det har vi lært efter corona: Rikke har fået grønne fingre

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Ribes tidligere borgmester fylder 80 år: Elsted blev borgmester og kom tæt Schlüter

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Grafiker og designer støtter Ribe Historie & Aktivitetspark

Ugeavisen Ribe

KLUMME: Når man glemmer at glæde sig

Ugeavisen Ribe

Farlig passage af hovedvej får længe ønsket lyskryds til 8 mio. kroner

Ugeavisen Ribe

Lene er mere end Ribes kulturnat: Går 10.000 skridt dagligt og spiller renæssancemusik

Ugeavisen Ribe

Stand-up topnavne i Ribehallen

Ugeavisen Ribe

Ny radikal kandidat i Ribe: Bedre dagtilbud er mit overskyggende fokusområde

Ugeavisen Ribe

Søs Egelind besøgte Ribe i ny programrække

Ugeavisen Ribe

STOR GUIDE TIL RIBES KULTURNAT:  Skattejagt, streetfoodmarked, trækfærge, kunstworkshop og meget andet

Ugeavisen Ribe

Støtte til Ribe Aktivitets- og Historiepark: Elektrikere bidrager til legepladsprojekt

Ugeavisen Ribe

Podcast, dans og skrevne ord: Elever digtede videre på kendt forfatters novelle

Ugeavisen Ribe

Det har vi lært efter corona: Familien Skondin sætter pris på nærværet

Ugeavisen Ribe

Tæt på realisering af legepark i Ribe: Der er nu indsamlet 10 millioner kroner

Ugeavisen Bramming

Troværdighed er Olfert Krogs adelsmærke

Ugeavisen Ribe

Ingen opbakning til turistbureau: Ribe Handels formand skyder med skarpt mod kommunen

Ugeavisen Ribe

Line giver kunderne hos Ønskebørn i Ribe en stor aften

Ugeavisen Ribe

Byrådspolitikere efter forglemmelse: Esbjerg Kommunes forvaltning bør lære af deres fejl

Ugeavisen Ribe

Tysk krimi fra Ribe vises på tv

Ugeavisen Ribe

Topaktuelle Kandis atter klar til Ribes største julefrokost

Ugeavisen Ribe

Hans er en sand krejler: Købte engang en pølsevogn og et læs hvidkål på Den Blå Avis

Ugeavisen Ribe

Profil Optik tilbyder gratis sportsbriller til børn

Ugeavisen Ribe

Lagkageløb og snitteri i SFO'en: Pigespejdere i Ribe vil have fat i nye medlemmer

Annonce