Annonce
Ugeavisen Ribe

Store koncerter i vente i Ribe musikforening

Den første af tre forårskoncerter i Ribe Musikforenings regi er med Rudersdal Kammersolister. Pressefoto
Ribe Musikforening inviterer til fyraftenskoncert fredag den 7. maj klokken 16.30 på Ribe Kunstmuseum med Rudersdal Kammersolister.

Ribe: Der er lagt op til store klassiske oplevelser, når Ribe Musikforening inviterer til forårskoncerter.

Foreningen vil trække nogle musikhistoriske linjer imellem det romantiske kernerepertoire og nogle skandinaviske og nutidige pendanter.

Det er toppen af klassisk dansk musik, der kommer på besøg, så der er store oplevelser i vente.

- Jeg ser meget frem til de tre koncerter, som har fokus på romantiske musik fra 1800-tallet. Det er knalddygtige folk, vi får besøg af, og de spiller jo tilgængelig og pragtfuld musik. Den første koncert er med Rudersdal kammersolister, der er en klavertrio som primært spiller værker af Bethoven og Liszt. Det romantisk kernerepertoire fremdrages, når de spiller Liszt-trioen “Tristia”. Musikkens ekspressive kvaliteter hos Liszt fremskrives forbilledligt i den moderne komponist Lera Auerbach, som er et af Rudersdal kammersolisters kendemærker, siger musikforeningens formand, Bo Gunge.


Det er ultraekspressiv musik, der er på programmet, og de musikerne er som ”løver” på deres instrumenter. Der er jo slet ingen tvivl om, at musikerne har et kæmpe behov for at komme ud at spille, så vi kan forvente noget rigtig stort

Bo Gunge


- Det er ultraekspressiv musik, der er på programmet, og de musikerne er som ”løver” på deres instrumenter. Der er jo slet ingen tvivl om, at musikerne har et kæmpe behov for at komme ud at spille, så vi kan forvente noget rigtig stort, siger Bo Gunge.

Der kommer to koncerter i samme serie, og man kan købe tre billetter til alle tre koncerter for kun 200 kroner.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce