Ribe: Sidste år overtog Mette og Morten Gade Christensen Klinik for Fysioterapi i Ribe, og siden har der været stor travlhed for at skabe nyt liv på klinikken.
Nu inviterer de så alle kunder og andre interesserede til reception, og det sker tirsdag den 3. maj klokken 14 i klinikken på Sportsvej.
- Nu må det være tid til, at vi møder vores mange kunder, og vi ser frem til få en hyggelig eftermiddag, hvor vi håber på at få mange gæster. Vi er jo ikke altid i byen, da vi driver tre andre klinikker, så vi ser frem til at møde kunderne, siger Morten Gade Christensen.
Der er sket mange ting i klinikken, som de gerne vil fortælle kunderne om.
De har skiftet systemer ud, og så har de gjort klinikken til en del af det fællesskab, som de i forvejen har i de andre klinikker.
Klinik for fysioterapi
Der er 20 medarbejdere i klinikken på Sportsvej i Ribe, der er en del af en koncern med i alt fire afdelinger. Det var oprindelig John Bruun, der drev klinikken, men den er nu ejet af Mette og Morten Gade Christensen.
- Der er kommet en større ekspertise ved at Klinik for Fysioterapi er blevet en del af koncernen med flere klinikker, og det kan komme vores kunder til gode med større faglighed. Vi har så bred en stab af medarbejdere, så vi kan noget helt særligt.
Klinikken er lige blevet akkrediteret efter de nye krav, der er kommet efter sundhedssektoren, og dermed er klinikken toptunet og klar til udfordringer.
- Vi samler alle medarbejderne til et døgnmøde i denne måned, og vi sætter her fokus på at styrke fagligheden, og det skal gerne give gode kundeoplevelser.
- Det har været en stor omgang at få gennemført akkrediteringen efter den danske kvalitetsmodel, men vi opnåede den højeste anerkendelse, og det er vi naturligvis rigtig glade for.
Morten Gade ChristensenVi mærker tydeligt, at der er en god ånd i klinikken, og den har vi bevaret og styrket. Det gode sammenhold er en styrke, som vi sætter stor pris på. Når vi er en del af så stor en koncern, kan vi hele tiden gøre noget for at holde os helt oppe i gear, og vi er med på det sidste nye
- Vi mærker tydeligt, at der er en god ånd i klinikken, og den har vi bevaret og styrket. Det gode sammenhold er en styrke, som vi sætter stor pris på. Når vi er en del af så stor en koncern, kan vi hele tiden gøre noget for at holde os helt oppe i gear, og vi er med på det sidste nye. Så kunderne vil opleve en toptunet klinik, siger Morten Gade Christensen.