Annonce
Ugeavisen Ribe

Ta' en borger i hånden: Ledsagerordninger giver glæde hos både ledsager og borger

Som ledsager er Tomas Rieck og Anne Sofie Juhl med som en motiverende faktor, når Jonas Toft Jepsen og Lone Jespersen træner i fitnesscentret. Foto: René Aunsbjerg Fogh
En tur i fitnesscentret eller en tur i biffen. Både den udviklingshæmmede borger og ledsageren får meget ud af at tilbringe timer sammen i en ledsagerordning.
Annonce

Ribe: Glæden og tilfredsheden er stor hos både ledsager og udviklingshæmmet borger, når 20-årige Anne Sofie Juhl er med Lone Jespersen i fitnesscentret, ude og spise eller i biografen. Det er nemlig noget af det, Lone bruger sine bevilgede 15 ledsagertimer til.

- Jeg ville nok røvkede mig derhjemme og glo ind i fjernsynet, hvis jeg ikke havde en ledsager. Jeg kan godt selv komme ud, men jeg kommer det mere, når Anne Sofie er med. Det bedste er, når vi er ude og spise sammen og i biffen, fortæller Lone Jespersen.

- Det giver mig et særligt indblik i borgernes liv, når jeg er ledsager, og det glæder mig at tage Lone med ud, når pædagogerne ikke har tid til det, siger Anne Sofie Juhl, som nogle dage kan være ude med Lone i op mod ti timer.

Hun er også ledsager for en anden borger, mens 20-årige Tomas Rieck bruger timevis sammen med i alt tre borgere, heriblandt Jonas Toft Jepsen. De er også i fitnesscentret en gang om ugen, og timerne er godt givet ud for Tomas.

- Jeg får gode oplevelser, og det giver mig da også en stor tilfredshed ved at hjælpe andre. Det er nogle hyggelige timer, vi har sammen, siger Tomas Rieck.

Et lønnet job

En ledsagerordning er lønnet for ledsageren. Som ledsager må man bruge op til 15 timer om ugen med hver borger, hvor det er borgeren, der betaler for det, man laver sammen.

Det er Esbjerg Kommune, der står for ledsagerordningen.

Annonce

Mange regler

Som ledsager agerer man som en slags rollemodel for borgeren. Dog er det at være ledsager ikke et pædagogisk arbejde, understreger Anne Sofie Juhl og Tomas Rieck, som oplever, at mange borgere godt kunne have brug for en ledsager.

- Det giver borgerne rigtig meget at have en ledsager, og de giver rigtig meget igen. De er så taknemmelige, siger Anne Sofie Juhl, som sammen med Tomas ærgrer sig også de strikse regler, der er ved at være ledsager.

- Det er ikke et pædagogisk arbejde at være ledsager, for vi må ikke opdrage på borgerne, og kontakten skal foregå på borgerens initiativ. Det er dog frustrerende, at vi er begrænset i, hvad vi må sammen med borgerne. Vi må eksempelvis hverken træne sammen med dem eller gå i vandet i svømmehallen med dem, siger Anne Sofie Juhl, som dog opfordrer andre til at ansøge om at blive ledsager.

Tomas Rieck får rigtig meget ud af at være ledsager for Jonas. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Det ærgrer Anne Sofie Juhl, at hun ikke må træne sammen med Lone Jespersen, men blot skal assistere hende. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce