Annonce
Ugeavisen Ribe

Tag på natur-gåtur tæt på Ribes centrum

Niels Frederiksen nyder at gå ture på Ribelundområdet, især fordi det kan give ham en naturoplevelse i kort afstand fra Ribes gågade. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Dådyr, fugleliv og kulturhistorie. Ribelundområdet har masser at byde på, når det kommer til en gåtur - og tilmed er det i kort afstand fra gågaden.
Annonce

Ribe: Man kan kun få skridt fra Ribes brostensbelagte gågade få en skøn naturoplevelse ved at gå på stierne omkring Ribelund.

Det er formand for lokalrådet Ribe Midt, Niels Frederiksen, der anbefaler en gåtur i det område, hvor han gerne selv går daglige ture.

- Jeg vil faktisk gerne sammenligne Ribelund med det gamle DDR ment på den måde, at Ribelund også rummer uberørt natur, hvor træer og buske har fået lov til at vokse samtidig med, at stierne er blevet vedligeholdt, siger Niels Frederiksen og tilføjer, at historiens vingesus også betyder noget.

- Det er fantastisk, at et område som Ribelund har den historie, den har. Det giver naturen noget ekstra. Jeg tror, at mange ripensere ikke aner, at området her eksisterer og er åbent, siger han.

Annonce

En følelse af natur

I et indhegnet område kan være heldig at se dådyr. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Gåturen starter i Vedels Anlæg, hvorfra vi går under jernbanebroen og hen til det område, hvor der hvert år holdes Ribelund Festival. Her er der opsat nogle bænke og grill, som alle kan bruge. Og allerede her mener Niels Frederiksen, at man kan fornemme naturoplevelsen i turen.

En stor sten markerer det område, hvor der er eller har været begravet afdøde beboere fra dengang, Ribelund var åndsvageanstalt. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Med åen på den ene side og træer og buske på den anden kan man få en skøn naturoplevese på Ribelundområdet i kort afstand fra Ribes centrum. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Jeg synes allerede, at man får følelse af at være i naturen, når vi kommer herud. Samtidig er vi jo stadig ret tæt på byen, og det er jo fantastisk. Der er jo mindre end fem minutters gang fra gågaden og hertil, siger Niels Frederiksen, da vi bevæger os fra festpladsen og ned ad en hyggelig sti med åen på vores højre side.

Vi går over en lille bro til området, hvor dådyrene ofte holder til. Denne dag står de og græsser, og vi stopper op og nyder synet, inden vi går op i fugletårnet.

Det er med at bøje hovederne, når man går under jernbanebroen ved Vedels Anlæg, men derfra kan man også få en skøn bynær naturoplevelse, mener Niels Frederiksen. Foto: René Aunsbjerg Fogh

- Fugletårnet er også fantastisk vigtigt, og nu har vi fået noget af det fugleliv tilbage efter siv og pil er blevet skåret ned, lyder det fra Niels Frederiksen, mens vi går videre mod det område, hvor Ribelunds Kirkegård er.

Der er rig mulighed for at se fugle fra fugletårnet på Ribelundområdet. Foto: René Aunsbjerg Fogh

Gåture i skøn natur

Når vi for tiden er begrænsede i vores udfoldelsesmuligheder, kan det være en god idé at komme ud i naturen og få frisk luft og lidt motion. For at give inspiration til vores læsere har Ugeavisen Ribe allieret sig med forskellige personer, der har forslag til spændende gåture her i området.

En gåtur på Ribelundområdet kan være på omkring to kilometer, men også både kortere og længere. Hvis man eksempelvis går via Bøge Alle kan man få et arkitektonisk input ved at kigge på de gamle bygninger.

- Der er jo også masser af interessant kulturhistorie. Vi håber med vores planer og drømme om at lave Ribelund Familiepark at kunne formidle noget af det, for området her giver rigtig mange muligheder også rettet mod turister. Det er jo noget andet end det, Vadehavet kan tilbyde, siger Niels Frederiksen, inden vi bevæger os tilbage mod Vedels Anlæg forbi legepladsen og indhegningen med gederne.

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce