Annonce
Ugeavisen Ribe

Thrane i spidsen for Føtex Ribe

Michael Lund Thrane har været varehuschef i Føtex Ribe i knap en måneds tid. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Den nye varehuschef i Føtex Ribe, Michael Lund Thrane, ser varehuset som en fed butik i et lækkert område.
Annonce

Ribe: Det er en mand med dybe rødder i Salling Group og mange forskellige Føtex forretninger, der nu er kommet i spidsen for Føtex Ribe. 44-årige Michael Lund Thrane, som siden barnsben er blevet kaldt ved sit efternavn, er nemlig gået hele vejen fra at være elev til at blive varehuschef, og han har været i 13 forskellige butikker hen over 27 år.

- Jeg vil rigtig gerne være varehuschef. Jeg har været det før, så da jeg fik tilbudt det her job, passede det perfekt. Det er et fedt job, og så er det en fed butik i et lækkert område, siger Michael Lund Thrane, der faktisk var i Ribe-butikken, da den åbnede op.

Han understreger, at butikken i hans øjne har et godt sortiment og er pæn og veldrevet, og derfor agter han heller ikke at ændre det store.

- Vi har altid noget, der kan blive bedre, og vi skal derfor fokusere på de afdelinger og det varesortiment, hvor vi kan gøre en forskel, eksempelvis slagter og non food. Desuden skal vi altid stræbe efter at blive bedre, for hvis vi slapper for meget af, så slækker vi på niveauet inden for kundeservice, siger Michael Lund Thrane.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce