Annonce
Ugeavisen Ribe

Ti år med succes: Nanna og Marie skubber til deres grænser på Sct. Peder

Nanna Johansen og Marie Linnet Sørensen er to af de borgere tilknyttet Sct. Peder, der står klar, når stedet holder fødselsdag den 26. november. De har planlagt, hvilke kager de vil bage, men vil ikke afsløre det inden selve dagen. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Sct. Peder hylder mangfoldigheden og fejrer ti års fødselsdag den 26. november. Stedet gør en stor forskel for de tilknyttede borgere.

Ribe: Gennem de seneste ti år har især voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse haft god gavn af af Esbjerg Kommunes beskæftigelsestilbud på Sct. Peder i Ribe.

Formålet er og har altid været, at de tilknyttede borgere skal kunne komme så tæt på det ordinære arbejdsmarked som muligt, og det sker blandt andet ved at give dem ansvar og opgaver i værkstedet og cafeen.

- Vi tror på, at jo mere, vi involverer medarbejderne i de forskellige arbejdsprocesser – jo stærkere står de som mennesker og som medarbejdere i den øvrige beskæftigelse. Selv om tiderne skifter, har vi stadig brug for vores medarbejdere, siger Lise Møller Rasmussen, der er pædagogisk leder i CSV & Beskæftigelse i Esbjerg Kommune, hvor Sct. Peder hører under.

Annonce

Skubber til grænser

Gennem årene har en hel del borgere været tilknyttet Sct. Peder, men blandt andet 38-årige Nanna Johansen har været med siden den første dag, mens 26-årige Marie Linnet Sørensen har været med i fem år. Begge fortæller, at de har fået meget ud af det.

- Man får lov til at udfordre sig selv og skubbe til grænser, man ikke vidste, man havde. Jeg har udviklet mig meget og fået meget mere tro på mig selv, siger Marie Linnet Sørensen, mens Nanna tilføjer:

- Jeg har været glad for at være på Sct. Peder alle årene, og jeg har ikke haft lyst til at være andre steder. I starten var det svært, men nu er jeg blevet mere selvstændig i eksempelvis at bage boller, fortæller hun.

Annonce

Muligheder frem for begrænsninger

Lise Møller Rasmussen understreger, at man værner om mangfoldigheden på Sct. Peder.

- Vi pakker ingen mennesker ind. Vi hjælper og støtter, så vores medarbejdere kan vokse – og lære at begå sig, og vi går målrettet efter succesoplevelser, da vi tror på, at vi i mødet med vores medarbejdere kommer længst ved at se på muligheder fremfor begrænsninger, siger hun, mens socialfaglig medarbejder Else Sørensen supplerer:

- Vi bliver så stolte, når medarbejderne vokser – det sker, når medarbejderne kan det, de ikke troede, de kunne, når medarbejderne sælger de flotte ting, som de selv har produceret, og når de tør springe ud i nye opgaver.

I dag har Sct. Peder muligheden for at tilbyde kompenserende voksenspecialundervisningskurser for medarbejdere med læsevanskeligheder. Derudover har Sct. Peder deres egen STU (Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse).

Jubilæet fejres med gratis kaffe og kage hele dagen igennem den 26. november. Hvis man kigger forbi, skal man kunne fremvise gyldigt coronapas.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Endnu et år med mange solgte boliger: Ejendomsmæglere har haft drøntravlt trods et lavt udbud af huse

Annonce
Annonce
Ugeavisen Ribe

Anne trak stikket ud i København: Nu er hun vendt hjem til Ribe for hjælpe børnefamilier til en bedre hverdag

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Peters Juleløb vender tilbage

Ugeavisen Bramming

Veterantog hyrer marcipanbrød til at trække juletog

Ugeavisen Ribe

Kendt butik i Ribe får ny adresse og bliver meget større

Ugeavisen Ribe

Ribe Aktivitets- og Historiepark: Ønskebørn støtter børnenes legepark med 10.000 kroner

Ugeavisen Ribe

Inger har boet selv ind til for en uge siden: 100 års dag fejret på ny adresse

Ugeavisen Ribe

Trafikale gener på Ringvej over to weekender i december

Ugeavisen Ribe

Ribedreng mistede sin far i en ung alder: Viktor har lært at se livet i et større perspektiv

Ugeavisen Ribe

KLUMME: 40-års dagen nærmer sig. Skal jeg gå i panik eller?

Ugeavisen Ribe

Garde giver fuld gas ved julekoncert i Ribe

Ugeavisen Ribe

Mere plads til flotte naturfotos: Lokal fotograf udvider galleri og får udgivet bog

Ugeavisen Ribe

Mikkel er blevet mindre sur: Otte uger i Familieklassen har gjort stor forskel

Ugeavisen Ribe

Mor eller far er med i skole: Familieklasse hjælper på børns mistrivsel

Ugeavisen Ribe

Senhjerneskadede er frustrerede over kummerlige forhold: Træningen bliver ødelagt af dårlige rammer og larm fra maskiner

Ugeavisen Ribe

Kandis gennemføres:  Ribe Fritidscenter aflyser ikke julefrokosten med Kandis

Ugeavisen Ribe

Efter 24 år i lokalpolitik: Jørgen Ahlquist får sin første formandspost

Ugeavisen Ribe

Corona sætter en stopper for skålen i juleøl: Årets Emil er aflyst

Ugeavisen Ribe

Kvickly i Ribe giver 75.000 kroner til legeparken

Ugeavisen Ribe

Ta' et julehjerte og køb en gave: Ønsketræ skal igen sikre julegave til institutionsbørn

Ugeavisen Ribe

87 år og frivillig ved håndboldkampe: Madsen giver en hånd med ved Ribe-Esbjergs kampe

Ugeavisen Ribe

Se billederne: Danmarks hyggeligste juleby vækkede den hæse mand med skægget

Ugeavisen Ribe

Elever vandt landsdækkende konkurrence om CO2-neutral energikilde: Kunne være fedt, hvis der var nogle forskere, der ville kigge på vores forslag

Annonce