Annonce
Ugeavisen Ribe

Tidligere apoteksbygning i Ribe skal blive til boliger

Nørgaard Anlæg har købt den bygning, der tidligere husede Ribe Apotek, og man ønsker, at der skal laves boliger på grunden. Foto: Bo Maimburg
Den nye ejer af bygningen har nu planer om, at det tidligere apotek skal omdannes til boliger.
Annonce

Ribe: Den lidt specielle bygning i Tvedgade, der ind til for en måneds tid siden husede Ribe Apotek, er blevet solgt.

Køberen er Nørgaard Anlægs ejendomsselskab, og planen er, at der skal laves lejligheder.

- Jeg har købt bygningen og skrevet under, men jeg overtager formelt først bygningen 1. maj, så det hele er stadig helt nyt, siger Michael Nørgaard.

Ejendomsselskabet ejer i forvejen bygningen i gågaden, der huser Skoringen, samt boligerne i gården bagved. Derudover har selskabet for nylig også købt en ejendom på Ribelunds område, som de også er ved at omdanne til boliger.

Michael Nørgaard har fået en arkitekt til at kigge på mulighederne for at skabe boliger på apoteksgrunden. Han håber, at der kan skabes en bygning der passer bedre ind i området.

- Hvis det hele går efter planen, får jeg lov til at rive bygningen ned for i stedet at bygge nye boliger. Men det vil uden tvivl tage noget tid, for lokalplanen skal ændres, siger Michael Nørgaard.

- Jeg er også i dialog med arkæologerne, for der er jo meget der afhænger af, hvor meget de forventer at skulle grave i området. Der skal laves boliger men meget mere kan jeg ikke afsløre endnu, siger Michael Nørgaard.

Nørgaard Anlæg har købt den bygning, der tidligere husede Ribe Apotek, og man ønsker, at der skal laves boliger på grunden. Foto: Bo Maimburg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce