Annonce
Ugeavisen Ribe

To Ribedrenge med i et musikalsk projekt: - Vi laver musik man kan danse, drømme og drikke fadøl til

Gustav Purreskov og Nicklas Oksen er med i det musikalske projekt PRAHL. Privatfoto
Ribedrengene Gustav Purreskov og Nicklas Oksen er med i det musikalsk projekt PRAHL som er pladeaktuelle.

Ribe: Bandet PRAHL er pladeaktuelle med albummet ”Arbejdsløs”, og der er tale om spændende musikalsk projekt, der har noget på hjerte.

Med i bandet er trommeslageren Nicklas Ø. Oksen og pianisten Gustav T. Purreskov, og de to spiller på hver deres måde centrale roller i projektet.

De er begge født og opvokset i Ribe, og de er en del af Ribes musikalske talentmasse. Bandet startede som et soloprojekt for forsangeren Tobias Prahl, men projektet har udviklet sig til et regulært band, hvor alle bidrager konstruktivt. Modsat mange andre udgivelser har bandet valgt at udgive en sang om måneden, og de første tre sange er at finde på de store streamingtjenester. Bandet har noget på hjerte, der er bid i teksterne, gode melodier og et sammenspil, som vidner om, at de vil noget med projektet.

Annonce

- Vi har naturligvis været rigtig meget på ”kontoret” (i øvelokalet, red.) siden Danmark lukkede ned, og det betyder, at vi har haft rigtig god tid til at gennemarbejde sangene. Vi fik tid til at gå i studiet og finde ud ad hvordan, vi på bedste måde udgiver musikken, og vi har arbejde på pressemeddelelser og meget andet. Jeg føler, at vi alle har bidraget, så det har været en fed proces, siger Nicklas Ø. Oksen, mens Gustav Purreskov tilføjer:

- Vi er vokset med opgaverne, og vi har fundet ud af, hvor vi gerne vil hen musikalsk. Det næste store skridt er, at vi rigtig gerne vil ud at spille, og vi arbejder meget på at finde de rigtige spillejobs, men vi kan godt mærke, at hele Danmark har været lukket ned for spillejobs i det sidste års tid. For vi er bare rigtig mange om buddet, siger han.

- Vi har de første jobs i kalenderen, og der er slet ingen tvivl om, at vi er klar på at komme ud.

Mere end et band

De to Ribedrenge opfatter PRAHL som meget mere end et band.

- Projektet har udviklet sig til at være fem gode venner med den samme musikalske passion. Vi har det altid sjovt, når vi spiller, og det er et frirum i en hård tid for musikken i Danmark. Vi er gode i øvelokalet, men vi har i den nedlukkede tid også været gode til at arbejde fra hver vores baser, siger Gustav.


Det er nok svært at sætte os i bås, men jeg opfatter det som lyttevenligt pop-rock musik. Vi har et slogan som siger, at vi laver musik man kan danse, drømme og drikke fadøl til.

Nicklas Oksen


Da snakken kommer ind på, hvad de kalder musikken, bliver der stille.

PRAHL, der har to Ribedrenge med i bandet, udgiver musik hver måned og ser frem til at komme ud og spille. Privatfoto

- Det er nok svært at sætte os i bås, men jeg opfatter det som lyttevenligt pop-rock musik. Vi har et slogan som siger, at vi laver musik man kan danse, drømme og drikke fadøl til, siger Nicklas.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Henrik fra Hviding er stolt over at være hjerteløber: - Der er ikke noget, der er større end at være med til at redde liv

Annonce