Annonce
Ugeavisen Ribe

Trods coronakrise og ingen elever: Forstander tror på en god fremtid for Ungdomshøjskolen

Ungdomshøjskolen ved Ribe er for tiden stort set tømt for elever, men forstander Lone Hee er fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden efter regeringen støtter skolen. Privatfoto
Der er ingen elever på Ungdomshøjskolen ved Ribe, men forstanderen ser lyst på fremtiden.
Annonce

Vester vedsted: Efter nogle turbulente år med skiftende ledelse og mangel på elever er stemningen og søgningen til Ungdomshøjskolen ved Ribe i løbet af det sidste års tid blevet vendt. Det er sket med forstander Lone Hee, som var selv en del af ungdomshøjskolen i dens storhedstid, i spidsen.

Hun været fået vendt skuden, og netop af den grund har det ikke været sjovt, at skolen måtte sende 50 elever hjem, da coronakrisen brød ud.

Dog ser Lone Hee positiv på fremtiden, især efter regeringen er kommet med en hjælpepakke til landets højskoler.

- Jeg sidder lige nu og regner på, hvordan det hele ser ud med den hjælp, der er på vej, for vi ved jo ikke - i kroner og ører - hvor vi ender. Vi er en højskole i vækst, og det er jo godt nok, men det betyder også, at vi ikke får helt så meget statstilskud. Den seneste hjælpepakke betyder dog, at vi får 90 procent af den egenbetaling, vi går glip af, og det er jo ret fantastisk, siger forstander Lone Hee.

Hun mener, at regeringen og folketingets hjælp er en fantastisk løsning.

- Folkeoplysende højskolearbejde er jo ikke livsvigtig, men det er derimod samfundsvigtig, og det er en kæmpe anerkendelse, siger hun.

Ungdomshøjskolen ved Ribe

Der findes 75 højskoler landet over, men der findes kun to ungdomshøjskoler. Der har i år været 50 elever på skolen. Ungdomshøjskolen ved Ribe har også sommerkurser for familier og pensionister, og forstanderen håber, at de kan afvikles uden problemer.

Der er generelt en markant fremgang i antallet af elever på højskoler i Danmark.

Annonce

Stort arbejde forude

- Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi kommer til at løbe stærkt for at sikre, at vi får en fyldt højskole efter sommerferien. Den bedste reklame er jo, når de unge tager hjem og fortæller om, hvor fantastisk en oplevelse de har haft. Og når de unge bliver sendt hjem for ikke at møde andre unge, kan de jo ikke gå ud og fortælle om deres oplevelser her på Ungdomshøjskolen, lyder det fra forstanderen.

- Jeg venter nu på statsministerens næste udmelding, for jeg håber, at vi kan få eleverne tilbage på skolen, så vi kan slutte skoleåret ordentlig af. Egentlig havde det bedste nok været, at vi var blevet sammen herude, for vi var jo nærmest i isolation. Det var en meget trist afsked, vi havde med de unge mennesker, da vi skulle sende dem hjem. Der er et godt liv og en god atmosfære, og det var en gruppe rigtig gode unge mennesker, der var her. Nu sidder de hjemme og keder sig, og jeg håber derfor, at de kan komme tilbage, siger Lone Hee.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce