Annonce
Ugeavisen Ribe

Trods rygter om lukning: Designa Køkken i Ribe er åben som altid

Preben Kjær - som vi kender ham fra sin vante rolle hos Designa Køkken - er sygemeldt, men der er andre der har overtaget styringen af forretningen. Arkivfoto

Ribe: Den seneste tid er der gået rygter om, at Designa Køkken i Ribe - der ligger ved rundkørslen nord for byen - er lukket.

Det er den ikke, understreger indehaver Preben Kjær. Han blev imidlertid ramt af en hjerneblødning den 11. april, og han er i øjeblikket derfor ikke at finde i firmaet på Bohrsvej 2.

Men det betyder ikke, at firmaet er lukket, for han har flere køkkenkonsulenter der kan køre det videre indtil han kommer ovenpå.

Annonce

- Firmaet kører helt som det skal. Vi havde lukket to dage, så vi lige kunne få styr på tingene. Men der er fire erfarne folk der styrer det, og jeg har køkkenkonsulenterne Erik Larsen og Jørgen Høj til at tage imod kunderne, så Designa Køkken i Ribe er i gode hænder, siger Preben Kjær.

Der er derudover to andre medarbejdere tilknyttet afdelingen, så kunderne kan få den bedste betjening i firmaet.

Preben Kjær har siden hjerneblødningen været indlagt på sygehuset. Han er nu under skarp intensiv genoptræning ved eksperter på Hammel og Grindsted Hospital, og det går den rette vej for den lokalkendte køkkensælger, der forventer at være tilbage i løbet af et par måneder.

Det er blandt andre Erik Larsen, der passer køkkenforretningen i Prebens fravær.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Ribe

Henrik fra Hviding er stolt over at være hjerteløber: - Der er ikke noget, der er større end at være med til at redde liv

Annonce