Annonce
Ugeavisen Ribe

Turistaktører på Mandø: En støtte til Mandø vil være kærkommen

Preben Nielsen, der er turistaktør på Mandø, tror på, at en permanent ø-støtte kan forlænge sæsonen på øen. Arkivfoto
Indehaveren af Mandø Kro og traktorbusser glæder sig over, at der er en vilje til at støtte yderområderne - og øerne i særdeleshed.
Annonce

Mandø: Martin Brig Hansen, der driver Mandø Kro og Traktorbusser, puster ud i øjeblikket efter en særdeles travl sæson.

I det pusterum kan han glæde sig over de mange gæster, der har været på øen i år.

- Det har virkelig været et travlt år på Mandø, og vi har både på kroen og med traktorbussen haft meget mere at lave, end vi plejer. Vi har jo, på grund af hensynet til corona, ikke haft selskaber, men vi har haft rigtig mange endagsturister, og det giver naturligvis travlhed, siger Martin Brig Hansen, der også har haft svært ved at finde arbejdskraft på øen, hvilket har givet ham og broderen Jeff ekstra travlt.

Jeff og broderen Martin, der driver Mandø Kro og Traktorbusser, håber, at støtten til øerne bliver permanent. Foto: Bo Maimburg

Martin lægger heller ikke skjul på, at de mange danske turister ikke har været helt så tålmodige som de udenlandske, når der har været kø.

- Jeg glæder mig meget over, at der er en lyst til at investere i yderområderne i Danmark. Der er mangel på sommerhuse på Mandø, og gerne nogen, der blev lejet ud. Så jeg er rigtig glad for, at der er indført et større fradrag for dem, der lejer deres hus ud, da det jo vil kunne inspirere folk til at udleje deres huse. Jeg mener sagtens, at Mandø kan rumme flere turister. Specielt i ydersæsonerne.

- Jeg kunne godt ønske, at vi kunne blive enige om, at hæve prisen på en billet med traktorbussen til Mandø. Billetstigningen skulle gå til møllen eller andre aktiviteter på øen. Vi vil på den måde hæve kvaliteten på Mandø, og det vil være til gavn for alle, siger Martin Brig Hansen.

Annonce

Ø-støtte kan forlænge sæsonen

Hos en af øens andre turistaktører, ejer af Mandøbussen Preben Nielsen, lyder der også positive reaktioner på Folketingets udmeldninger om at støtte de danske småøer.

- Det er en rigtig god ide, hvis politikerne indfører en permanent støtte til øerne - og til Mandø i særdeleshed. Problemet i år var, at Mandø blev glemt, da der blev givet støtte til småøerne hvor man kom til med færger. Jeg kontaktede formanden for de danske småøer, og jeg fik den forklaring, at vi vist var blevet glemt. Så mens der var nedsat billetpris til alle færger i Danmark, måtte turister, der ville til Mandø, betale fuld pris for at komme over med bussen. Men det har heldigvis ikke holdt turisterne hjemme, siger Preben Nielsen.

- Jeg håber, at støtten kan medvirke til at udvide sæsonen og giver flere gæster om vinteren, for det vil skabe mere liv på øen. Jeg mener helt klart, at vi skal have indført den puljeordning som andre småøer permanent, og Mandø skal være inkluderet. For støtten vil jo få turisterne til at bruge flere penge på Mandø og i Ribe, når de er på besøg. Dog var det måske godt, vi ikke fik en støtte i år, for vi havde rigelig at lave i forvejen, siger Preben Nielsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce