Annonce
Ugeavisen Ribe

Underholdning for børn i vinterferien: Bevæg dig og leg detektiv

Tine Mynster har lavet et musikalsk univers, der tager udgangspunkt i Balder-sangen. PR-foto
Annonce

Ribe: Der er flere ting, som børn kan bruge tiden på i vinterferien. Én af dem foregår på Ribe Bibliotek, hvor Tine Mynster mandag 10. februar kl. 11-11.45 tager børn og deres voksne indenfor i Balders farvestrålende verden. Der er tale om en aktiv bevægelseskoncert, hvor musik og sang kombineres med enkle bevægelser, ligesom der sættes fokus på de forskellige farver, hendes ærteposer har.

I samarbejde med Gunvor Bjerre har Tine Mynster lavet et musikalsk univers, der tager udgangspunkt i Balder-sangen. Arrangementet henvender sig til børn fra 1 til 8 år, og deres voksne, men ældre børn er også velkomne.

Tirsdag 11. og onsdag 12. februar kl. 10.30-12.30 er der film på programmet, når biblioteket inviterer til familiefilmklub for børn fra 7 år og deres forældre. Der er ingen biograftur uden guf, så biblioteket giver gratis popcorn til hele familien.

Det hele foregår i seminarieHusets fællessal. Der er gratis adgang, men husk tilmelding på esbjergbibliotek.dk.

Annonce

Leg som detektiv

På Museet Ribes Vikinger kan børn i vinterferien lege detektiv og finde ting, der peger på, hvordan vikingerne levede. Det var på mange måder ikke så forskelligt i forhold til, hvordan man gør tingene i dag. De havde for eksempel også hunde og deres medfølgende hømhøm’er. Sådan nogle kan man finde spor af i vikingeudstillingen på Ribes Vikinger sammen med mange andre fund fra udgravninger i Ribe by. Fundene fortæller historien om, hvordan vikingerne handlede, arbejdede og lavede flot håndarbejde. Der fortælles også om dagligdagen, døden og asatroen.

Hundehømhøm og vandhaner kan findes på Museet Ribes Vikinger fra 8. februar og giver børn og barnlige sjæle mulighed for at få en hyggelig og sjov eftermiddag på Ribes Vikinger. /EXP

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce