Annonce
Ugeavisen Ribe

Ung brandmand valgt som Årets Brandmand i Ribe

26-årige Martin Madsen blev fredag hædret som Årets Brandmand i Ribe. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Martin Madsen blev fredag udpeget som Årets Brandmand ved Sydvestjysk Brandvæsens nytårsparade i Ribe. Ved samme anledning blev der fortalt om et roligt 2019.
Annonce
Annonce

Et roligt år

Inden Martin Madsen blev hædret, havde beredskabschef Jens Mølgaard og viceberedskabschef Kjeld Tauman i deres taler kigget tilbage på 2019. Det var et år, hvor antallet af udrykningen i Sydvestjysk Brandvæsen lå på et lignende niveau som året før, men det skal ikke blive en sovepude, understregede Jens Mølgaard.

- Vi skal holde os for øje, at hver eneste tur, vi kører, er fordi nogle borgere er kommet i en situation, hvor de har behov for vores hjælp. Det må aldrig blive rutine for os, aldrig blot endnu en tur. Vi skal hver eneste gang have for øje, at for de, der ringer efter vores hjælp, er situationen uoverskuelig, og de har derfor brug for vores professionelle indsats, sagde Jens Mølgaard, som tilføjede, at der ikke var noget at komme efter i forhold til responstider fra station Ribe.

Kjeld Tauman indledte sin tale med at mindes en tidligere kollega, Ib Zoega, der døde i august. Og så kunne han se tilbage på et mindre travlt år i Ribe end de foregående.

- Der har været i kraftig nedgang fra omkring 180 udkald i 2018 år til 120 udkald i 2019. Således er vi er nok igen på et antal, der passer for en station på Ribes størrelse efter flere år med stigning efter stigning. Vi har stadig for mange kørsler til ABA'er, men dog en stor nedgang. I 2019 var vi også udfordret på vores kørevej til stationen i dagtimerne grundet vejarbejdet i nord, men det blev løst ved en stor indsats af Dennis og Ove, som havde vores Unimog med på deres arbejde, som gjorde, at vi kunne overholde vores udrykningstider, fordi brandfolk, der arbejder i industrien kunne møde ind der, lød det fra Tauman, der også sendte tak til alle brandmænd og deres familier.

Udrykninger i 2019

I hele Sydvestjysk Brandvæsens område var der 1006 udrykninger i 2019.

I Ribe var der heraf ni bådudkald, fem færdselsuheld med fastklemte, to udkald, hvor personer skulle reddes ned fra højder og så en række brande, eksempelvis to gårdbrande på Toftlundvej og en i Jernved, hvor et træhus brændte ned.

Ud over Årets Brandmand blev der også hyldest af Henrik Capers for hans 25 års jubilæum som brandmand.

Ribe: Ranke og stolte stod Ribes brandmænd fredag aften klar til den traditionsrige nytårsparade hos Sydvestjysk Brandvæsen i Ribe. Her er udnævnelsen af Årets Brandmand en fast del, og i år var det så Martin Madsen, der kunne modtage klapsalver og ære fra kollegaerne samt håndtryk fra blandt andre formand for brandmandsforeningen, Søren Christensen.

- Årets Brandmand er én, som uden at gøre meget væsen af sig selv altid byder aktivt ind og tilbyder sin hjælp ved rigtig mange opgaver. Han er altid fast inventar ved Tulipanfesten, hvor han vender pølser, serverer øl og sodavand dagen lang og sørger for, at byens børnefamilier får nogle hyggelige dage på brandstationen. Derudover kan vi altid regne med hans hjælp til de nogen gange lidt trælse nattevagter, som vi har i forbindelse med forskellige arrangementer. De er ikke de mest populære, men her har Årets Brandmand flere gange præsteret at melde sig til dobbeltvagter, og det sætter vi stor pris på, sagde Søren Christensen, inden han nævnte Martin Madsens navn.

Og han blev da noget overrasket over udnævnelsen.

- Det kommer noget bag på mig, at det blev mig. Jeg tager opgaverne i fællesskabet som en naturlig ting, men jeg kan da godt se, at Søren nok har ret i sine ord. At tage sådanne nattevagter er ikke et tab for mig. Jeg kan rigtig godt lide fællesskabet her på stationen, lød det fra Martin Madsen, der først blev færdigudlært deltidsbrandmand i maj 2018.

Til daglig er han VVS'er hos Bossen VVS, ligesom Martin fortæller, at det var hans papfar, som også er brandmand, der i sin pirrede til interessen i at blive brandmand.

Ved den traditionsrige nytårsparade blev der sagt rigtig mange gange tak for indsatsen i det forgangne år. Foto: René Aunsbjerg Fogh
26-årige Martin Madsen blev fredag hædret som Årets Brandmand i Ribe, blandt andet fordi han hjælper til uden at tøve. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Henrik Capers blev også hædret for 25 år som brandmand, og for det fik han blandt andet et sølvøkse. Foto: René Aunsbjerg Fogh
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce