Annonce
Ugeavisen Ribe

Unge ildsjæle står bag protestmarch

Valdemar Dvinge og Karen Krogh Nielsen arrangerer en march, hvor de vil sætte fokus på klimaet. Foto: Bo Maimburg

Fredag den 1. februar klokken 10.30 er der en klimastrejke march ned gennem Ribes gader, og bagmændene håber på stor opbakning.

Annonce

Ribe: Det er en lovlig indvarslet protestmarch, hvor de tre bagmænd, Karen Krogh Nielsen, Virgil Bendixen og Valdemar Dvinge, inviterer til en upolitisk march, som har til formål at gøre opmærksom på deres bekymring for klimaet og den globale opvarmning. De tre ildsjæle er alle interesserede i klimaproblemerne, og nu har de taget handling på deres holdninger.

Deltagerne mødes foran Hotel Dagmar, og forsamlingen går ned gennem byen og slutter på Giørtz Plads. Undervejs vil de lave larm med sang, opråb, lilletromme og megafoner, og så vil de selvfølgelig have bannere med. På Giørtz Plads vil der være taler, sang og musik samt fællessange, og der er kaffe og kage til de fremmødte.

- Vi håber, at rigtig mange møder op. Alle er velkomne, og det er uanset alder og partifarve. Det vigtigste er, at vi får lavet noget støj og gør opmærksom på vores bekymring. Der er 47, der har trykket deltager på Facebook, og hvis der er 50, der møder op, vil vi være rigtig godt tilfredse, siger Karen Krogh Nielsen.

- Vi er det eneste sted på Vestkysten, hvor der er en protestmarch, og jeg synes, det er fedt, hvis lille Ribe kan samle mange mennesker. Vi har forsøgt at sprede vores budskab til alle de unge på Ribe Katedralskole, men vi håber også, at folkeskoleelever bakker op, ligesom vi også håber at voksne møder op, siger Valdemar Dvinge.

Annonce

Vi tager hensyn i dagligdagen

- Problemet med den globale opvarmning og klimaproblemerne har været der i mange år, og politikerne gør ikke ret meget for at gøre noget ved problemet. Men det er vores fremtid, og nu tager vi et initiativ. Det kan være rigtig hårdt at tænke over det og tage hensyn til miljøet hele tiden, men vi forsøger i vores dagligdag at tænkte det ind i alt, hvad vi foretager os, siger Karen og Valdemar samstemmende.

Der er indtil videre 10 byer i Danmark, der er med til at gøre noget reklame for klimadebatten, og som deltager i Fridays for future, som det hedder internationalt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce