Annonce
Ugeavisen Ribe

Vaccinationsklinik på vej til Ribe

I uge 15 eller 16 åbner en vaccinationsklinik i Ribe. Der holdes generalprøve den 7. april. Arkivfoto: John Randeris
Snart bliver det nemmere for borgere i og omkring Ribe at blive vaccineret, når en lokal vaccinationsklinik åbner i midten af april.

Ribe: Ribes borgere kan se frem til mindre transporttid, når de fremover skal vaccineres. En helt ny vaccinationsklinik åbner nemlig i Seminariehuset på Simon Hansens Vej. Efter planen står klinikken klar til at tage imod borgere fra i midten af april.

Åbningen af vaccinationsklinikken sker i et samarbejde mellem Sydvestjysk Sygehus og Esbjerg Kommune, hvor sygehuset står for driften.

- Vi er rigtig glade for det gode samarbejde, der er med kommunerne i forbindelse med etablering af de nye midlertidige vaccinationsklinikker, siger sygeplejefaglig direktør, Susanne Lauth.

Annonce

Kan vaccinere 500 om dagen

På klinikken bliver det muligt at vaccinere cirka 500 borgere dagligt. Målgrupperne er de samme, som på regionens øvrige vaccinationscentre. Invitationen til vaccination sker fra Statens Serum Institut og følger vaccineleverancerne. Der bookes stadig tid til vaccination via vacciner.dk, hvor man kan vælge vaccinationssted.


Vi er rigtig glade for det gode samarbejde, der er med kommunerne i forbindelse med etablering af de nye midlertidige vaccinationsklinikker.

Susanne Lauth


Hvor mange dage om ugen der vil være åben for vaccination, afhænger af vaccineleverancerne.

Ud over Ribe åbner der lokale vaccinationsklinikker i Billund, Varde, Vejen og på Fanø. For at teste kapaciteten i klinikkerne bliver der holdt to generalprøver. Denne ene bliver i Billund mandag den 22. marts, hvor 400 borgere er inviteret til vaccination med Pfizer-vaccinen. Den anden generalprøve bliver i Ribe onsdag den 7. april.

Kviktest og pcr-test

Vil man coronatestes i Ribe, kan man mandag, onsdag og fredag møde op i Seminariehuset for at tage en kviktest. JydskeVestkysten har modtaget henvendelser fra lokale, der ikke kunne finde stedet, men fra Carelink Esbjerg, der står for testene, har man nu opsat skilte ved p-plads ud mod Seminarievej.

Samtidig er der jævnligt mulighed for pcr-test ved Ribe Fritidscenter - omtrent hver anden weekend.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce