Annonce
Ugeavisen Ribe

Virtuelt løb mod kræft: Kjældgaardpiger knokler for at samle penge ind

Thea og Freya Kjældgaard har nået mere end en tredjedel af målet om at løbe 900 km inden oktober. Privatfoto
Freya og Thea Kjældgaard er godt i gang med at løbe 900 km i kampen mod kræft, og nu kan andre bidrage via blandt andet et virtuelt løb.
Annonce

Ribe: Målet var mindst 900 km hver, og efter fire ud af ti måneder har både Freya og Thea Kjældgaard nu rundet 300 km. På den måde er de to kusiner fra Ribe godt i gang med deres løbeprojekt "Kæmp med Kjældgaard", der skal samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse.

- Vores løb går rigtig godt. Vi er kommet i meget bedre form, end da vi startede, og nu hvor vi har nået over 300 kilometer med knap syv måneder igen, så er humøret rigtig højt. Vi er meget tilfredse og optimistiske. Vi har løbet 100 kilometer her i marts måned, så hvis vi fortsætter så skal vi nok nå vores mål, lyder det fra de to piger, der tilføjer, at de har været gode til at holde hinanden igang.

I første omgang var det planen, at flere sponsorer skulle bidrage til projektet. Det gør de også, men grundet coronavirussen kan pigerne ikke færdiggøre de kontrakter, de har med virksomhederne. Desuden vil de gerne have, at privatpersoner også kan bidrage til deres indsamling, og det har de fået gang i nu via knaekcancer.dk.

Kæmp med Kjældgaard

"Kæmp med Kjældgaard" tog sin begyndelse den 1. december sidste år, efter pigernes fælles farmor og mormor fik konstateret en uhelbredelig kræftsygdom. Målet er løbe mindst 900 km inden Knæk Cancer-kampagnen i oktober i år og via sponsorer samle en masse penge ind til Kræftens Bekæmpelse.
Annonce

Virtuelt løb

En anden måde privatpersoner kan bidrage er ved et virtuelt løb, som afvikles tirsdag den 7. april, hvor man kan betale 25 kroner for at få et startnummer, der kan påhæftes trøjen under en individuel løbe- eller gåtur.

- Vi havde i forvejen tænkt at arrangere et løb, når vi havde fået styr på alt det med vores sponsorer, men de udfordringer skulle ikke sætte en stopper for det. Vi synes, der manglede at ske noget, og da vi så hørte i radioen om, at andre havde lavet et virtuelt løb, besluttede vi os for, at vi også ville lave det, lyder det fra pigerne, der tilføjer, at alle penge fra det virtuelle løb går til Kræftens Bekæmpelse.

Informationer om det virtuelle løb kan fås via Facebooksiden "Kæmp med Kjældgaard"

Freya og Thea Kjældgaard har nået mere end en tredjedel af målet om at løbe 900 km inden oktober. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce