Annonce
Skibhus Avisen

70 år med skabsbørn og udvidelser: Rising Børnehus var én af Odenses første

Børnene havde forberedt sig på fødselsdagen med en masse sange og flagning. Foto: Kristian Isaksen
Rising Børnehus var én af de første af sin slags i Odense og har over årene oplevet store forandringer. Vi var med ved 70-årsdagen, hvor der udover kage, boller og sang også blev fortalt lidt historier fra svundne tider.
Annonce

Rising: Runde fødselsdage bliver i takt med deres stigning mere og mere bemærkelsesværdige. Med nutidens gennemsnitlige levealder in mente, skal man vel ramme 90 før, omverdenen sådan rigtigt spærrer øjnene op.

Men i visse sammenhænge behøver alderen slet ikke trykke så voldsomt, før det skaber forundrede blikke.

Som i tilfældet med Rising Børnehus, der er fyldt 70 år i år. Den eksakte fødedag har ingen rigtigt kunnet fastslå, men det betyder heller ikke så meget.

Her handler det om fænomenet børnehave.

For 70 år siden var et sådant sted en sjældenhed. Rising Børnehus var én af de første af sin art i Odense og var dermed nærmest 15 år forud for sine mange artsfæller, der for alvor begyndte at spire i midten af 60'erne, hvor hele husstanden kom på arbejdsmarkedet og begrebet daginstitution blev indført.

Mmmmmm - brunsviger. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Skabsbørn

I 1949 var Rising et væsentligt andet sted end i dag. Det var landzone og der var kornmark, hvor den store legeplads med indgang ligger i dag.

- Husets første leder hed vistnok frk. Pripp. Hun boede i børnehaven og sov, hvor jeg har kontor, fortæller Susanne Harrison Hansen, der her mange årtier senere er gået i hendes fodspor, som leder børnehuset.

Dengang var opsynet med børnehusene noget anderledes. Ifølge overleveringer havde frk. Pripp såkaldte skabsbørn.

- Der var flere børn i børnehaven, end kommunen havde angivet plads til. Så når kommunen af og til kom på besøg, så skulle børnene gemme sig i skabene og være helt stille.

Hvordan aftalen med de overskydende børns forældre var, beretter historien intet om. Men gætterier antyder, at der kunne være stukket et par mønter ind i frk. Pripps kjolefór.

Annonce

Udvidelser

Som årene gik voksede børnehuset. I 1994 ansøgte børnehuset kommunen om den jord, som i dag er børnehavens primære legeplads - et kæmpestort areal, der minder om en park - nok fordi, det faktisk var udlagt som park.

- Det var meningen, at de nærmeste beboere skulle bruge det som åndehul, men der var ikke meget mere end en hund og dens ejer hver tredje uge, og det var jo spild.

Så Rising Børnehus fordoblede sit areal og fik endnu en afdeling under sine vinger, da DK Legestue på Bellisvej blev lagt til børnehaven i 2012 og cirka et år senere fik sig en vuggestuegruppe, som så ændrede Rising Børnehave til Rising Børnehus.

- Dagen er blevet fejret med trylle-Ole og udvalgte sange til dagen. Så har vi fået lavet en t-shirt, som vi alle har kunnet farvelægge, som vi selv ønskede det. Derfor er de ens, men helt unikke, fortæller Susanne Harrison Hansen.

Festlighederne blev - selvfølgelig - afsluttet med brunsviger, boller og saft.

Stort tillykke til Rising Børnehus - må de næste 70 år blive ligeså magiske.

Røde og hvide farver overalt - og selvfølgelig glade børn. Foto: Kristian Isaksen
Der blev sunget godt med. Foto: Kristian Isaksen
Susanne Harrison Hansen står her bagest med børnene. Foto: Kristian Isaksen
Susanne Harrison Hansen skælder ud. Ej, det er pjat. Hun fortæller børnene, at lederen engang boede i børnehaven. Meget fjollet. Foto: Kristian Isaksen
Flere kigger ned i stedet for at kigge op. Billedet på vores generation. Foto: Kristian Isaksen
En trio af børn synger med. Foto: Kristian Isaksen
Der blev leget til den store guldmedalje - og selvfølgelig skulle rutsjebanen tages den forkerte vej. Foto: Kristian Isaksen
Mælkekasser kan bruges til mange ting. Foto: Kristian Isaksen
Det er så godt, man næsten lukker øjnene. Foto: Kristian Isaksen
Hurra, hurra. Foto: Kristian Isaksen
Kage i massevis. Foto: Kristian Isaksen
Og hjemmelavede boller. Foto: Kristian Isaksen
Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce