Annonce
Skibhus Avisen

Boligforening siger nej tak til ledige og folk uden uddannelse: Vollsmose-kvarter er ikke længere på ghettolisten

Vollsmose består af seks parker og tre have-kvarterer. De seks parker med de karakteristiske højhuse er endt som en såkaldt hård ghetto, og derfor er området nu under forvandling. De tre haver blev skilt ud og klarer sig i dag virkeligt godt. Foto: Michael Bager
Det nytter noget at forskelsbehandle lejere. Offentliggørelsen af årets ghettolister viser, at et område i Vollsmose helt er forsvundet fra opgørelserne. Solbakkens positive udvikling kommer dog for sent.

Odense: De bor i Vollsmose, mange føler sig også som en del af Vollsmose, men de har ikke længere adresse i en ghetto eller et parallelsamfund.

Faktisk bor beboerne i rækkehusene i Hyben-, Slåen- og Tjørnehaven nu i et næsten helt almindeligt alment boligområde.

Det kan man se i de nyeste lister over problematiske boligområder - tidligere kendt som ghettolisten - som onsdag blev offentliggjort af Indenrigs- og Boligministeriet.

Annonce

Her leder man nemlig forgæves efter "Kertemindevejskvarteret", som rækkehusene blev døbt ved adskillesen fra det store Vollsmose-område for et par år siden. Siden dengang er udviklingen gået så godt, at området nu altså er helt forsvundet fra de officielle lister.

Resten af Vollsmose har til gengæld skiftet status fra "hård ghetto" til nu at være et "parallelsamfund" og et "omdannelsesområde".

Rigtigt at kæmpe imod

Udviklingen viser, at det var rigtigt at kæmpe mod, at hele Vollsmose skulle igennem en større forandring for at få en mere varieret beboersammensætning. Som direktør i FAB, Jacob Michaelsen, forklarer:

-  Tallene for de her tre kvarterer lå betydeligt under resten af Vollsmose. Og derfor gav det mening at prøve at nuancere området i forhold til Christiansborg, hvor man havde siddet bag et skrivebord og besluttet sig for, hvordan tingene skulle se ud. Vi fik dem overbevist om, at virkeligheden var en anden, og at det var en anden type bebyggelse.

Opskriften har siden været at gøre massiv brug af fleksibel udlejning - altså at man ikke lejer boliger ud til for eksempel ledige. Derudover skal man tjene over et vist beløb, have en uddannelse og ikke være kriminel.

- Alternativet havde været nedrivninger og fraflytninger. Så derfor ser jeg det her som en lykkelig historie. Og den viser jo også, at vi efterfølgende har gjort det rigtige, siger Jens Pilholm, direktør i Civica.

Annonce

Solbakken kom for sent

Boligorganisationerne og kommunen forsøgte i 2019 og 2020 i nogen grad at gøre det samme med Solbakken-Rising-området. Men faldt her på marginalerne.

Hvis jeg tager de negative briller på, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvorfor Solbakken overhovedet skulle have det prædikat, "hård ghetto".

FAB-direktør Jacob Michaelsen.

Reelt boede der én person for meget med en dom, og Solbakken fik derfor stemplet "hård ghetto". Området skulle derfor - ligesom Vollsmose - præsentere en udviklingsplan for, hvordan 60 procent af lejelejligheder forsvinder eller omdannes.

Kommunen kunne ellers påvise, at de mange tiltag for at få vendt udviklingen i området var en succes i sådan en grad, at Solbakken ville være helt af ghettolisten i 2021, hvis man brugte de aktuelle tal for området (og ikke et-to år gamle tal). Derfor søgte man dispensation. Men fik afslag.

Derfor skal området udvides. Over de næste 10 år skal der bygges om, lejeboliger skal ændres til ungdoms- og ældreboliger, ligesom der skal bygges nyt for et stort millionbeløb.

Den plan påvirkes ikke af, at beboersammensætningen i dag har ændret sig så meget, at området ikke længere står på den oprindelige "ghettoliste".

- Hvis jeg tager de negative briller på, kan jeg ikke lade være med at tænke, hvorfor Solbakken overhovedet skulle have det prædikat, "hård ghetto", siger FAB-direktør Jacob Michaelsen.

- Hvorfor skulle vi igennem hele den mølle og lave en udviklingsplan for området, når vi allerede dengang kunne dokumentere den positive udvikling?

Også Civica-direktør Jens Pilholm er ærgerlig:

- Det ulykkelige er, at der ikke er noget, vi kan gøre, når et område først har fået det stempel, siger han.

Solbakken-Rising området skal igennem et større udvikling med nybyggeri, nedrivninger og restaureringer, fordi området sidste år endte som såkaldt hård ghetto. I dag er det røget af ghettolisten, men det ændrer ikke noget. Solbakken skal stadig igennem en stor forandring. Her er et kort, der viser, hvordan området kan forandres. Kort: Odense Kommune
Annonce

Fokus på nye områder

Som vi tidligere har fortalt, kommer flere odenseanske boligområder med i en nyoprettet gruppe over såkaldte "forebyggelsesområder". Det er almene boligområder med mere end 1000 indbyggere, hvor andelen med ikke-vestlig baggrund udgør mere end 30 procent.

Derudover skal et par parametre mere være opfyldt - helt i stil med ghettokriterierne.

Her finder man Ejerslykke ved ringvejen, lige over for Rosengårdcentret, Højstrupvej-kvarteret og Højemarksvej-kvarteret i Bolbro. Også Solbakken ender her med sin nuværende beboersammensætning.

Kommunen og boligforeninger får 10 år til at få bragt andelen af beboere med ikke-vestlig baggrund ned under 30 procent og har - som vi tidligere har fortalt - indgået en stor udlejningsaftale, så man kan reagere i tide og undgå nye områder med store problemer.

Annonce

Hvor skal de fattige bo?

Det ændrer dog ikke ved, at der stadig findes fattige og udsatte mennesker, som ikke har råd til andet end en billig, almen lejlighed. Og de kan få sværere ved at finde et sted at bo fremover på grund af alle disse tiltag.

De har ikke en høj uddannelse, tjener ikke nok og har heller ikke et arbejde. Derfor vil de mange steder komme bagerst i boligkøen.

Derfor er det også vigtigt at få bygget nogle nye og billige almene boliger, påpeger rådmand Brian Dybro (SF):

-  Vi skal sørge for, at vi stadig har en by med et udvalg af boliger, man har råd til at betale - uanset pengepungens størrelse, siger han.

Parallelsamfund og nye områder

Her er de områder i Odense, som er på ministeriets lister:

Omdannelsesområder (tidligere hård ghetto), parallelsamfund og udsatte boligområder:

Vollsmose

Forebyggelsesområder:

Ejerslykke, Højemarksvej-kvarteret og Solbakken-Rising (tidligere hård ghetto).

Her er tale om almene boligområder med mindst 1.000 beboere, som adskiller sig negativt på kriterier som beskæftigelse, indkomst og kriminalitet, og hvor andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere overstiger 30 procent.

Ministeriets opgørelse viser, at der nu er 62 forebyggelsesområder i Danmark, og her bor 115.502 mennesker. Det er mere end hver 10. almene beboer, skriver Bo Godt, Danmarks Almene Boligers blad.

I disse områder må kommunerne ikke længere anvise boliger til udlændinge, som ikke er statsborgere i Danmark, EU, EØS eller Schweiz. De må heller ikke anvise boliger til personer, der har modtaget integrationsydelse i seks måneder eller kontanthjælp i to år i træk. Eller har en dom.

Udgået af listerne:

Kertemindsvej-kvarteret (Hyben-, Slåen- og Tjørnehaven v. Vollsmose), som tidligere var et udsat boligområde. Det samme er Korsløkkeparken.

Annonce
Skibhus Avisen

Tidligere skydebane bliver rekreativt område: Der er sheltere, og nu kommer fugletårnet op

Annonce
Skibhus Avisen

Fod på det: Neglenørden Tanja tilbyder fodmassage i tidligere gardinbutik - og snart er sexolog på vej

Annonce
Skibhus Avisen

Fodboldskole til august

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Claus har droppet webshoppen: - Jeg plejer med et glimt i øjet at sige, at der er to ting, man ikke skal finde på nettet: Det er sit instrument og sin livsledsager

Skibhus Avisen

Skiftede den hvide kittel ud med det hvide lærred: Den 26-årige sygeplejerske Mathilde springer ud som kunstner efter at have malet med psykiatriske patienter

Skibhus Avisen

Ingen lærerer eller vikarer til de ældste elever: Corona rammer Odense-skole

Skibhus Avisen

Ny bager med engelskklingende navn åbner i Odense til april: - Smør er vigtigt og det er sjovt at prøve nye ting af

Skibhus Avisen

Skiftedag i lægehus med 3300 patienter får ikke tårekanalerne i arbejde hos snart 69-årig læge: - Jeg tror ikke, jeg vil græde

Skibhus Avisen

En byggeplads tager form: Arbejdet med at skabe kontorhus til 1600 medarbejdere i gang

Skibhus Avisen

Zelinas far faldt i havnen og døde: - Min mor ringede mig hjem fra arbejde, og så kom jeg hjem og spurgte, hvor far var, og så sagde hun, at han var død

Annonce