Annonce
Skibhus Avisen

En kommende maleri-udstilling i Nordatlantisk Hus er Færøerne set med fynske kunstner-øjne

Huse synes ikke af meget i færøsk natur. Motivet er fra Nolsoy og malet af kunstner fra Skårup på Sydøstfyn. Privatfoto

Kurt Servé, der både er kunstmaler, biolog og naturvejleder, elsker at male på Færøerne. Han tager fra Fyn til Færøerne og udstiller snart i Nordatlantisk Hus

Annonce

Havnen: Nordatlantisk Hus viser udstillingen "Højt mod Nord" værker af den fynske kunstner Kurt Servé.

Selv om han bor og arbejder i Skårup på Sydøstfyn, er han dybt fascineret af den nordatlantiske natur og især af den færøske natur.

Gennem mange år er Kurt Servé draget mod nord med kikkert og tegne- og malegrej for at finde den storslåede, barske og uberørte natur.

I det nordatlantiske landskab finder Kurt Servé sine motiver i de mægtige fjelde, drønet fra havet, blæsten, kulden, ensomheden, mystikken og det skiftende lys, som vækker hans sanser og kommer til udtryk i hans malerier, hvor han bruger en hel speciel oliepastel-teknik til at fange det nordatlantiske lys.

Mykines, der er den yderste ø mod vest, er Kurt Servés yndlingssted sted på Færøerne.

- Her er det hele samlet på et sted. Der bor kun en halv snes mennesker, og det er svært at komme til og fra øen, så jeg flyver mest derud med helikopter. På Mykines finder jeg både den dragende natur samt roen og uforstyrretheden, fortæller han i en pressemeddelelse.

Kurt Servé er uddannet biolog og naturvejleder samt ophavsmand til flere bøger.

Hans udstilling "Højt mod nord" åbner torsdag 15. november kl. 16 og kan ses til 11. januar.

- Der er gratis entré og billederne er til salg, oplyser kulturansvarlig Annette Bogø Lyberth fra Nordatlantisk Hus.

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce