Annonce
Skibhus Avisen

- Et par øjne kan være mere afskrækkende end et kamera: Anders og Eigil giver naboerne tryghed

Anders Pliniussen (th) og Eigil Ploug-Jørgensen har de seneste fem år været nabohjælpere i området i og omkring Lathyrusvej i Odense. Foto: Anders Ranthe
Den ene har tidligere fået stjålet to cykler og en knallert. Den anden har været så heldig at slippe. I fem år har Anders Pliniussen og Eigil Ploug-Jørgensen været med til at gøre området omkring Lathryusvej i Odense til et mere sikkert sted.

Kochsgade/Skibhus: Når Anders Pliniussen ikke arbejder med stål på Ib Andresen Industri i Langeskov, hjælper han med at holde både tyveknægte og andre uromagere væk fra området i og omkring Lathyrusvej i Odense.

Det er nemlig i dag fem år siden, at Anders Pliniussen meldte sig som nabohjælper. Ganske kort tid efter fulgte naboen Eigil Ploug-Jørgensen, som til daglig arbejder som anlægsgartner.

Sammen udgør de to ud af de i alt 7529 nabohjælpere, som hver dag er med til at gøre deres nabolag til et mere sikkert sted at bo.

Annonce

- Det betyder rigtig meget, at man selv kan være med til at gøre en mærkbar forskel og hjælpe de andre beboere med at føle sig trygge, siger Anders Pliniussen.

En synlig forskel

I september lancerede Nabohjælp tilbuddet om, at 'nabohjælpere' kunne vælge at blive 'nabovenner'. På landsplan har 477 danskere sagt ja til tilbuddet, mens det i Odense drejer sig om 16 personer.

Heriblandt Anders Pliniussen. Som naboven har han fået en større og mere aktiv rolle i at gøre området sikkert. Det er blandt andet hans opgave at koordinere og rekruttere nye medlemmer på vegne af Nabohjælp.

Disse opgaver har en naboven

Nabovenner er særligt dedikerede nabohjælpere, som tager ekstra opgaver på sig. En naboven... 

Koordinerer, når beredskabet går i gang ved indbrud. Mobiliserer nabolaget digitalt og analogt

Rekrutterer nabohjælpere i eget område. Indkalder til møder om Nabohjælp evt. i samarbejde med Bo Trygt eksperterne, uddeler materialer i postkassen, hjælper folk med at tilmelde sig osv.  

Motiverer eksisterende nabohjælpere til feriehjælp og Nabohjælp i hverdagen

Motiverer til sammenhold og socialt liv i nabolaget. Spiller en særlig rolle i at binde nabolaget sammen på den nye digitale platform. Og evt. tager initiativ til sociale/praktiske arrangementer

Beroliger utrygge naboer

Videreformidler fakta om indbrud og forebyggelse samt tryghed

Tager hånd om (ældre) nabohjælpere, som ikke har mulighed for at bruge appen. Holder dem opdateret, når der meldes indbrud og motiverer til analog Nabohjælp

Anders Pliniussen fortæller, at han endnu ikke selv har oplevet at være udsat for indbrud, siden han og familien flyttede til Lathyrusvej i 1997. Det har til gengæld Eigil Ploug-Jørgensen:

- I den tid, hvor jeg har boet her, har jeg både oplevet at få stjålet to cykler og en knallert, fortæller han.

De har begge to en oplevelse af, at det har gjort en mærkbar forskel, at der er nabohjælpere i kvarteret.

- Alene det, at vi som naboer hilser på hinanden - og andre forbipasserende - og lægger mærke til hinanden ude i nabolaget, gør en mærkbar forskel, fortæller Anders Pliniussen og fortsætter:

- I sidste ende handler det jo om, at vi er synlige overfor hinanden. Faktisk kan et "hej" være rigeligt til, at indbrudstyven bliver stresset og vender om.

I en radius på 1 km fra deres egen bopæle på Lathyrusvej hjælper Anders Pliniussen (th) og Eigil Ploug-Jørgensen med at vogte over 800 boliger. Foto: Anders Ranthe

Der findes jo alverdens sikkerhedsudstyr derude. Kunne man ikke bare købe sig en tyverialarm eller et overvågningskamera i stedet for at være afhængig af sine naboer?

- Vi oplever faktisk ikke, at det har den samme effekt. Nogle gange kan et par øjne være mere afskrækkende end et kamera, pointerer Anders Pliniussen og fortsætter:

-  Hvis man som indbrudstyv er bevidst om, at naboen hele tiden kigger med fra den anden side af hækken, tror jeg, at det virker endnu mere stressende, end når tyverialarmen bipper.

Så mange nabohjælpere og -venner er der på Fyn

Assens Kommune: 1226 nabohjælpere / 6 nabovenner

Faaborg-Midtfyn Kommune: 1873 nabohjælpere / 3 nabovenner

Kerteminde Kommune: 927 nabohjælpere / 2 nabovenner 

Langeland Kommune:  143 nabohjælpere / 0 nabovenner

Middelfart Kommune: 1715 nabohjælpere / 5 nabovenner

Nordfyns Kommune: 715 nabohjælpere / 4 nabovenner 

Nyborg Kommune: 1119 nabohjælpere / 1 naboven

Odense Kommune: 7529 nabohjælpere / 16 nabovenner 

Svendborg Kommune: 1951 nabohjælpere / 7 nabovenner 

Ærø Kommune: 26 nabohjælpere / 0 nabovenner 

Indslag fra TV2 Fyn:

Annonce
Skibhus Avisen

Tidligere skydebane bliver rekreativt område: Der er sheltere, og nu kommer fugletårnet op

Annonce
Skibhus Avisen

Fod på det: Neglenørden Tanja tilbyder fodmassage i tidligere gardinbutik - og snart er sexolog på vej

Annonce
Skibhus Avisen

Fodboldskole til august

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Claus har droppet webshoppen: - Jeg plejer med et glimt i øjet at sige, at der er to ting, man ikke skal finde på nettet: Det er sit instrument og sin livsledsager

Skibhus Avisen

Skiftede den hvide kittel ud med det hvide lærred: Den 26-årige sygeplejerske Mathilde springer ud som kunstner efter at have malet med psykiatriske patienter

Skibhus Avisen

Ingen lærerer eller vikarer til de ældste elever: Corona rammer Odense-skole

Skibhus Avisen

Ny bager med engelskklingende navn åbner i Odense til april: - Smør er vigtigt og det er sjovt at prøve nye ting af

Skibhus Avisen

Skiftedag i lægehus med 3300 patienter får ikke tårekanalerne i arbejde hos snart 69-årig læge: - Jeg tror ikke, jeg vil græde

Skibhus Avisen

En byggeplads tager form: Arbejdet med at skabe kontorhus til 1600 medarbejdere i gang

Skibhus Avisen

Zelinas far faldt i havnen og døde: - Min mor ringede mig hjem fra arbejde, og så kom jeg hjem og spurgte, hvor far var, og så sagde hun, at han var død

Annonce