Annonce
Skibhus Avisen

Hædersmedlem i Fjordager Idrætsforening: Gitte Løkke fik sølvnål, diplom og frit medlemskab efter 26 år som frivillig

Gitte Løkke er nyt hædersmedlem i Fjordager Idrætsforening efter 26 år som frivillig med mange kasketter på. Privatfoto
Gitte Løkke, der er en ægte ildsjæl, startede for 26 år siden som frivillig i Fjordager Idrætsforening. Nu har hun modtaget en sølvnål.

Fjordager: Siden 1995 har Gitte Løkke været med i Fjordager Idrætsforening.

Hendes frivillige arbejde gennem 26 år har givet hende en plads som nyt hædersmedlem i Fjordager Idrætsforening.

- Det hele startede lidt tilfældigt i 1995, hvor mine to drenge lige var begyndt at spille badminton i Fjordager Idrætsforening. Jeg sad altid og så mine drenge spille, og en dag blev jeg spurgt, om jeg ikke havde lyst til at blive en del af badminton afdelingen, siger Gitte Løkke.

Annonce

Gitte Løkke startede med en post i ungdomsafdelingen, og siden da har hun gennem årene haft en masse andre funktioner i Fjordager Idrætsforening.

- Jeg har haft fingrene godt nede i mange forskellige ting. Blandt andet HCA Marathon, hvor jeg har været med i alle 20 år, og fortsat er en af kræfterne bag. Jeg står blandt andet for at skaffe omkring 60 frivillige til HCA Marathon, siger Gitte Løkke.

Derudover har Gitte gennem de mange år arbejdet for fællesskabet i mange forskellige sammenhænge.

Gitte Løkke

Her følger en liste over, hvad Gitte Løkke har været med til at arrangere og arbejde for i Fjordager Idrætsforening:

Arrangeret udvekslingsture til venskabsklubben Roznov i Tjekkiet.

Oprettet dream team i badminton.

Stået for en masse afslutningsfester både sommer og jul.

Arrangeret mini play back shows.

Lotterisalg.

Stået med varm kakao og cognac til alle deltagere i nytårsløb.

Stået for opstarten af linedance i Fjordager Idrætsforening, hvor hun også i 10 år har været formand.

Været annoncekonsulent for medlemsbladet Boldøjet, og en del af redaktionen.

Været frivillig ved Fjordens Dag.

Skaffet gaver og præmier til Fjordager i Farver, jubilæumsfester og juletræsfester.

Derudover har Gitte Løkke lagt hus til en masse for- og efterfester med servering af suppe og en lille godnatdrink.

- Jeg har fået så mange gode oplevelser ved at være frivillig igennem 26 år. Det har givet mange venskaber. Venskaber, som jeg aldrig ville have fået, hvis ikke jeg havde været en del af Fjordager Idrætsforening. Venskaber, som har betydet, at vi rejser eller tager på ture flere gange om året sammen, siger Gitte Løkke.

Trak sig

Gitte Løkke valgte dog ved starten af 2021 at trække sig fra sine frivillige poster i Fjordager Idrætsforening.

Gitte Løkke fik overrakt, blomster, diplom og sølvnål. Privatfoto

- Jeg kunne mærke, jeg skulle passe lidt på mig selv. Jeg arbejder som social- og sundhedsassistent i natgruppen i Odense Kommune. Et job, jeg er enormt glad for. Men jeg kunne i perioder godt føle mig presset, når jeg lavede frivilligt arbejde på op til 20 timer om ugen i Fjordager Idrætsforening. Det betød, at jeg ikke fik spist ordentligt, og det gik ud over mit helbred, siger Gitte Løkke.

Og netop helbredet har Gitte fokus på i 2022. For med titlen som hædersmedlem fulgte ikke kun Fjordager Idrætsforenings sølvnål og et diplom, men også fri medlemskab i Fjordager Idrætsforening.

Gitte Løkke modtog ved udnævnelsen en Fjordager IF's sølvnål. Foto: Hasse Frimodt

- Jeg har aldrig rigtig dyrket motion i alle de år, jeg har været frivillig i Fjordager Idrætsforening. Så 2022 skal være året, hvor jeg melder mig ind i motionsklubben. Jeg ønsker at komme i bedre form, fortæller Gitte Løkke.

Og så har Gitte Løkke fået frigivet en masse timer, som hun nu skal bruge på samvær med blandt andet hendes børnebørn, som hun elsker at hygge sig sammen med. Og så vil Gitte Løkke ud og opleve det danske land og udlandet.

- Jeg nyder faktisk mine stunder alene herhjemme. Jeg er begyndt at strikke, og så er jeg meget mere i haven, end jeg har været før hen, hvor jeg brugte tiden på arbejde for Fjordager Idrætsforening, siger Gitte Løkke.

Annonce
Skibhus Avisen

Claus har droppet webshoppen: - Jeg plejer med et glimt i øjet at sige, at der er to ting, man ikke skal finde på nettet: Det er sit instrument og sin livsledsager

Annonce
Skibhus Avisen

Skiftede den hvide kittel ud med det hvide lærred: Den 26-årige sygeplejerske Mathilde springer ud som kunstner efter at have malet med psykiatriske patienter

Annonce
Skibhus Avisen

Ingen lærerer eller vikarer til de ældste elever: Corona rammer Odense-skole

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Ny bager med engelskklingende navn åbner i Odense til april: - Smør er vigtigt og det er sjovt at prøve nye ting af

Skibhus Avisen

Skiftedag i lægehus med 3300 patienter får ikke tårekanalerne i arbejde hos snart 69-årig læge: - Jeg tror ikke, jeg vil græde

Skibhus Avisen

En byggeplads tager form: Arbejdet med at skabe kontorhus til 1600 medarbejdere i gang

Skibhus Avisen

Zelinas far faldt i havnen og døde: - Min mor ringede mig hjem fra arbejde, og så kom jeg hjem og spurgte, hvor far var, og så sagde hun, at han var død

Skibhus Avisen

Kendt erhvervsmand indsat som midlertidig direktør for Odense Glasværk: - Det er en evig kamp

Skibhus Avisen

Gourmetsted i Odense lukker ned: Stopper på grund af sygdom

Annonce