Annonce
Skibhus Avisen

Historie fra Vollsmose

Selvom eksperterne har afskrevet gyngerne som gammeldags, fungerer de stadig som samlingspunkt for børn og unge. Foto: Mona i Birkeparken
Ugeavisen Odenses redaktør, Klaus Knakkergaard, har for nylig opfordret beboere i Vollsmose til at sende fortællinger fra deres liv ind til redaktionen, og Mona i Birkeparken, som hun kalder sig, har bidraget med den første historie
Annonce

Navnet Wolfsmose blev til Vollsmose. Men da Mosen ikke længere er hjem for ulve, men ræve, kunne vi passende kalde vores smukke, grønne og firkantede oase for Rævemosen. Er man tidligt oppe, kan man se dem helt nær husene herude.

Hvert forår og efterår melder de vilde gæs og svaner, hvornår det er henholdsvis forår og efterår. De bruger vore høje huse i Birkeparken som pejlemærke og flyver troligt hvert år mellem vores fire og syv etager. Jeg kan høre deres rap og vingesus på afstand og skynder mig gerne ned for at se dem. Musvågen kommer også forbi og hapser en måge nede på legepladsen.

Annonce

En anekdote

Da min yngste var 10-12 år, kunne vi finde på at sætte os nede ved søen en varm sommernat, når der var heeelt stille, og det var fornøjelse at se små fisk hoppe rundt i vandet, mens guldsmedene vimsede over vandet.

Naturområdet i Vollsmose rummer masser af muligheder for store oplevelser. Foto: Mona i Birkeparken
Annonce

Byfornyelse 1.0 – færre fugle og legepladser

Da vi i 00’erne var udsat for større renoveringer og ændringer i Birkeparken, blev vi kaldt til møde med landskabsarkitekter angående udearealerne. En dårlig nyhed var, at knap halvdelen af børnenes legearealer ville blive inddraget til kommunens kantine.

Vi insisterede på at beholde gyngerne og den lille åbne plads til rundbold m.v., der lå mellem rækkehusene og en fireetagers bygning nær Hybenhaven. Netop disse to steder blev flittigt brugt. Hver eneste eftermiddag og sommeraften samledes børn fra både Birkeparken og Hybenhavn for at spille rundbold. Det stod på i årevis og var en fornøjelse at opleve.

Eksperterne gav udtryk for, at gynger er gammeldags, men heldigvis hørte de lidt efter, og vi fik lov at beholde gyngerne. Den dag i dag er der gang i de gynger hver eneste dag, sommer og vinter, sol og regn. Det er både store og små, børnehavebørn på tur og besøgende fra Hybenhaven, der tager en tur i gyngerne. Og på sene sommeraftener, når de mindste sover, bruges selvsamme gynger af unge og voksne som små samtalebænke.

Derimod blev rundboldpladsen lavet med en 15-20 cm høj kant, som gør det nærmest umuligt at spille boldspil, når man hele tiden skal passe på ikke skvatte over de sære høje kanter. Der er aldrig spillet bold siden! Har arkitekter aldrig spillet bold? Det eneste pladsen bruges til i dag er at tegne med kridt og lave hinkeruder. Jeg hørte i går på TV, at Rudkøbing på Langeland har en lignende firkant, som de kalder ”Snuble-pladsen”, fordi folk falder og slår sig over de sære kanter….

Rundboldpladsen har ifølge Mona fået status af at være en snubleplads på grund af de høje kanter. Foto: Mona i Birkeparken

Desværre gik al ombygningen ikke kun udover legepladser, men også fuglelivet. Der gik adskillige år efter sidste store renoveringer og ombygninger, før solsorten og de andre smukke småfugle kom tilbage til området. Ud over larmen fra store maskiner forsvandt alle naturlige buske og hegn.

Annonce

Byfornyelse 2.0 – Farvel til gode naboer og billige velbyggede boliger

De voldsomme renoveringer, der er planlagt for de næste par år, vil komme til at smadre smukke naboskaber, der er vokset op gennem mange, mange år, når boliger skal rives ned og mennesker smides ud.

Der er lagt op til at fjerne både garager og cykelkældre for at give plads til at bygge nyt. Disse steder fungerer udover opbevaring af cykler og parkering også som små hobby-værksteder, hvor unge og ældre hænger ud sammen, pusler med reparationer af cykler og biler og har et fællesskab. Hvem har lyst til at bo et sted, hvor man langsomt fjerner stederne, hvor fællesskab kan opstå? Og hvem i Odense har lyst til at købe grund og bygge et hus klos op ad en fireetagers boligblok?

Selv frygter jeg det værste. Jeg fylder 70 næste år, mit helbred er ikke, hvad det har været, og nu skal min opgang rives ned. Jeg får tilbudt en anden bolig, og hvis jeg ikke takker ja til den, så må jeg selv finde noget. Mit liv er lagt i hænderne på fremmede, der ikke tænker på, at jeg bliver revet op med rod. En bolig er ikke blot tag over hovedet, det er et hjem, som er en del af et nærområde, nogle omgivelser og de bånd, man knytter til mennesker og natur. Jeg vil ikke flytte, og jeg kæmper for at blive her, hvor mit liv er.

Med venlig hilsen, Mona i Birkeparken

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Fredens Kirke fejres med kunst

Skibhus Avisen

Historie fra Vollsmose

Skibhus Avisen

Grønlandsk udstilling

Mest læste

Annonce