Annonce
Skibhus Avisen

Hjælp til at komme i job: Pinkstudio tilbyder gratis CV-portræt til arbejdsløse

Angelina Devine har Pinkstudio på Skibhusvej. I januar måned rækker hun en hjælpende hånd ud til arbejdsløse, der vil have lidt visuel opfriskning til cv'et. Foto: Maria Pries

Januar er traditionelt en rolig måned for fotograferne og derfor sætter Angelina Devine atter tid af til at tage gratis portrætfotografier af arbejdsløse til deres jobsøgning.

Annonce

Skibhus: Angelina Devine garanterer dig ikke et job. Men hun vil gerne love, at hun med sin service kan skubbe dig i den rigtige retning.

For fjerde gang tilbyder hun gratis CV-portrætfotografering i sin forretning Pinkstudio på Skibhusvej 84.

Det gør hun på trods af, at hun nærmest blev trampet ned sidste år af det store opbud af portrætivrige jobsøgere.

- Det blev lidt voldsomt sidste år, så for at gøre det lidt nemmere for mig selv, har jeg fundet dage og tidspunkter, hvor folk kan komme, siger hun med henvisning til, at januar 2018 fungerede mere som en slags drop-in.

- Artiklen, som I skrev, gav virkelig fremdrift i køen og jeg blev kimet ned. Det tog alt for meget af min tid, siger Angelina Devine, og understreger, at hun med de opstillede tidspunkter ikke ønsker tidsbestilling.

- Man skal ikke ringe. Man skal bare møde op i de tidsrum, jeg har fundet.

Tidspunkter

Onsdag d. 2/1: 12-15Onsdag d. 9/1: 10-17

Onsdag d. 16/1: 10-17

Onsdag d. 23/1: 10-14

Onsdag d. 30/1: 12-17

Annonce

Vi skal hjælpe hinanden

Fotograferingen er altså gratis - for arbejdsløse naturligvis.

- Det er selvfølgelig ikke portrættet i sig selv, der giver et job. Det må stadig være dine kvalifikationer, der vejer tungest. Men jeg tror på, et godt billede hjælper og i min verden skal man hjælpe, hvor man kan, fortæller fotografen, der nu og da modtager taknemmelige mails fra sine portrætofre.

- Lige pludselig dumper de positive tilkendegivelser ind med "tusind tak - nu har jeg fået job". Det giver da en meget rar fornemmelse, siger Angelina Devine.

Læs mere på www.pinkstudio.dk/cv

Annonce

Mest læste

Annonce
Annonce
Annonce

Seneste nyt

Annonce
Forsiden netop nu

Mest læste

Seneste nyt

Annonce