Annonce
Skibhus Avisen

Hvem er det, der våger i decembermørket?: Nogen holder øje med Rema 1000

Øjet i det høje - eller Søren Brostrøm. Foto: Mette K. Thrane

Skibhus: Var det mon Søren Brostrøms smittetryks-alarmerede øje, der vågede over Rema 1000 i Skibhuskvarteret en aften i december for at tælle antallet af kunder?

Eller var det bare et resultat af skyernes og månens placering, der tilfældigt gav himlen et nyt og dystert udtryk?

Det finder vi nok aldrig ud af. Men sikkert og vist er det, at Mette K. Thrane var på pletten, da hun fra sin bil fik øje på øjet og knipsede et billede, som avisen har fået lov at låne.

Annonce

Selv siger fotografen om motivet:

- Jeg tænkte straks: Øjet i det høje (sang af Trille), men ikke som det Guds øje, der overvåger os, men snarere det, der kigger varmt ned og passer på os - altså som Gud her ved juletid.

Gud eller Brostrøm. Hvem ved? Måske det kan komme ud på ét.

Med disse vise linjer vil avisen gerne opfordre læserne til at indsende billeder, hvis noget ekstraordinært, besynderligt eller sjovt skulle vise sig på jeres vej.

Så er det meget muligt, at vi bringer dem.

Annonce
Annonce
Skibhus Avisen

Der er kun 15 medlemmer i Henriks klub: Nu sejler medlemmerne mest for andres skyld

Annonce
Annonce
Skibhus Avisen

57 bæredygtige huse står klar næste sommer: - Det er et godt område at bygge i

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce