Annonce
Skibhus Avisen

Pendlere parkerer gratis på Bredstedgade: - Os der bor i området bliver presset helt vildt

Mette Mortensen, og de andre beboere på Bredstedgade i Odense er frustrerede over, at de ofte er nødt til at parkere langt væk, når pendlere og andre parkerer foran deres lejligheder. En underskriftsindsamling skal åbne politikernes øjne for problemet. Foto: Stine Ploug Christiansen
Man skal gå langt efter en parkeringsplads, når man bor på Bredstedgade i Odense. Det mener Mette Mortensen og 90 andre beboere, der alle har skrevet under på en underskriftsindsamling, der skal gøre politikerne opmærksomme på problemet.

Odense: - Vi bor så tæt på både banegården, bycentrum, posthus og alt muligt andet, så der er rigtig mange mennesker, der parkerer nede foran vores opgang, og gør det enormt svært for os beboere at få parkering.

Sådan lyder frustrationen fra Mette Mortensen, der bor på Bredstedgade i centrum af Odense. Som en del af bestyrelsen i andelsforeningen i Bredstedgade 1, 3 og 5, kalder hun sig selv for primus motor i en underskriftsindsamling, der finder sted blandt beboerne i opgangene. Formålet med indsamlingen er at få oprettet en såkaldt beboerlicens i området, der skal sikre, at det bliver nemmere at parkere uden for sin lejlighed.

Indtil videre har 90 beboere ud over Mette Mortensen skrevet under på underskriftstindsamlingen.

Annonce

- Vi er jo en blanding beboere bestående af både unge, børnefamilier, midaldrende og ældre, der bor på Kochsgade, Juelsgade, Bredstedgade og Engeltstoftsgade, og vi skal efterhånden gå langt hjem med vores varer og børn, fordi parkeringspladserne altid er optaget.

Betalingsparkering presser yderligere

Mette Mortensen oplever, at hun ofte er nødt til at parkere langt oppe ad Kochsgade, og hun beskriver, at problemet er blevet intensiveret yderligere, efter kommunen indførte betalingsparkering på den nærliggende Juelsgade, der også løber ud til Kochsgade.

- Vores havesystem ligger lige op til Borgerhus-parken, der ligger ud til Juelsgade, og vi har tit parkeret i Juelsgade, og så gået ind gennem parken. Men nu holder der jo næsten ikke nogen deromme, for det koster at parkere. Det er helt skørt, at man ikke samtidig har lavet noget her, siger Mette Mortensen.

Der findes allerede beboerlicens-områder i de gult optegnede felter på kortet. Beboerne på Bredstedgade ønsker en lignende ordning i deres område. Grafik: Mikkel Petersen

Der findes allerede flere områder, hvor man skal have en beboerlicens for at holde parkeret i længere tid ad gangen. Blandt andet i Østerbrokvarteret, som ligger op ad Skibhuskvarteret, blot på den anden side af jernbanen. Her skal man som beboer betale for en parkeringslicens, der giver adgang til fri parkering på udvalgte strækninger og parkeringspladser i området.

Og det er en lignende løsning Mette Mortensen drømmer om.

- Jeg kunne forestille mig, at det var Juelsgade, Kochsgade, Bredstedgade, Engelstoftsgade og alle de der, der kommer med i et nyt område, hvor man køber sin licens, og der bliver tidsbegrænset parkering for alle andre. Det ville være helt ideelt.

Annonce

Beboerlicens er stort arbejde

Ifølge Rasmus Bach Mandø, kontorchef for trafik- og mobilitet i By- og Kulturforvaltningen i Odense, er man allerede opmærksom på den frustration, der findes blandt borgerne på Bredstedgade.

- Vi er klar over problemet. Men det er sådan, at udvalget besluttede at lave en række licensområder rundt omkring bymidten, og dem har vi brugt noget tid på at føre igennem. Det er et stort arbejde hver gang, både kommunikativt, skiltemæssigt og med afmærkningsplaner og så videre. Det arbejde er vi ved at være færdige med nu.

På grund af det igangværende arbejde med at implementere de seneste beboerlicens-zoner, har man heller ikke nogen konkrete planer om, at Bredstedgade og de omkringliggende gader skal omdannes til en af disse zoner. Men Rasmus Bach Mandø afviser ikke, at det kommer til at ske i fremtiden.

- Vi har hørt fra Bredstedgade og andre steder i Odense, at de godt kunne tænke sig beboerlicens-zoner. Vi har sagt, at vi skal gøre første runde færdig, og så vil vi kigge på, om vi skal foreslå politikerne at tage fat på en række andre områder, siger Rasmus Bach Mandø og fortsætter:

- Hvis du spurgte mig, hvor i Odense jeg kunne forestille mig at den næste zone kom, ville det være oppe omkring den inderste del af Skibhuskvarteret og oppe omkring havnen, altså i det område hvor Bredstedgade ligger.

Annonce

Kan ikke trylle

Kontorchefen for Trafik og Mobilitet i By- og Kulturforvaltningen forklarer, at man ikke tryller bilerne væk fra fortovskanterne, ved at oprette beboerlicens i udvalgte områder, men at man risikerer at flytte bilerne til andre steder, hvor de så vil skabe et yderligere pres på parkeringspladserne.

- Og der skal vi selvfølgelig kigge på, om der er nogle gader ved siden af, som får hele belastningen, og hvor beboerne ikke har mulighed for at holde på egen grund, siger Rasmus Bach Mandø.

Bilerne holder tæt på begge sider af Bredstedgade, og gør det svært for beboerne at finde parkeringspladser tæt på deres hjem. Foto: Stine Ploug Christiansen

- Der er indført kommunal betalingsafgift på Juelsgade, og problemet er ifølge beboerne på Bredstedgade intensiveret efterfølgende. Var det noget i overvejede, inden i indførte det?

- Juelsgade var en måde at skabe pladsgaranti for pendlere. Men det er klart, at det kræver en betalingsvillighed, og det kæmper vi lidt med i forhold til trafikanterne, om de går efter den velegnede betalingsparkering, eller om de vil holde gratis nogle steder, hvor de generer beboerne, siger Rasmus Bach Mandø.

Annonce

Uholdbart i længden

Mette Mortensen fra Bredstedgade anerkender, at man risikerer at flytte bilerne et andet sted hen, hvis man i fremtiden indfører beboerlicens i den inderste del af Skibhuskvarteret.


Det rykker jo bare længere ud af byen, og tvinger folk til at komme til at betale. Jeg kan sagtens se problematikken fra nogle andres sider, men os der bor i området bliver presset helt vildt.

Mette Mortensen


- Det rykker jo bare længere ud af byen, og tvinger folk til at komme til at betale. Jeg kan sagtens se problematikken fra nogle andres sider, men os der bor i området bliver presset helt vildt, siger hun og fortsætter:

- Jeg kan næsten ikke bære at der klokken 16, når man kigger ned på gaden og ser forældre, der kommer slæbende med møgtrætte børn og varer i slud og sne. Vi har en i opgangen på 90, som stadig kører bil, og når han kommer hjem og har handlet... Det duer bare ikke.

Annonce
Annonce
Skibhus Avisen

Simon skal kigge i alle retninger: - Det er det, jeg har drømt om

Annonce
Annonce
Skibhus Avisen

Stig Tøfting skifter til Marienlyst - men kun på sin gps

Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Preben Schack er 30 år ældre end de fleste på sit hold: Når sønnen afleverer kuglen - Så scorer far

Skibhus Avisen

Tag med i Lunden: Frisør samarbejde

Skibhus Avisen

Snart klar: Ny café eller noget 'bageragtigt' på vej ved Netto-butik

Skibhus Avisen

Bygherren er tidligere soldat i Livgarden: Her bygger han 78 spritnye lejeboliger

Skibhus Avisen

Skoleleder takker af og stopper også som pendler: Nu skal Lars ud i sit drivhus

Skibhus Avisen

Avisen på bodega: - Vi har en masse hygge, sjov og ballade

Skibhus Avisen

266 rækkehuse på vej ved eventyrdigters store skov: - Det går rimelig tjept

Skibhus Avisen

Der er kun 15 medlemmer i Henriks klub: Nu sejler medlemmerne mest for andres skyld

Skibhus Avisen

57 bæredygtige huse står klar næste sommer: - Det er et godt område at bygge i

Annonce