Annonce
Skibhus Avisen

Simon skal kigge i alle retninger: - Det er det, jeg har drømt om

Simon Stasiak er ny udviklingschef i Boldklubben Marienlyst. Han skal have fokus på børne- og ungdomsarbejdet. Foto: Martin Kloster
Det er et drømmejob, som Simon Stasiak har fået i Boldklubben Marienlyst med titlen af udviklingschef. Men det var også et nødvendigt job, hvis han ikke skulle arbejde hele tiden. Det kunne han ikke holde til.

FODBOLD: I sidste uge kom det frem, at 42-årige Simon Stasiak er den nye udviklingschef i Boldklubben Marienlyst. Han skal udvikle fodbolden for børn og unge.

Det er et drømmejob han har landet, siger han.

- Det er det, jeg har drømt om. Det har været en svær beslutning og så alligevel ikke. For nogle gange bliver man nødt til at gå efter, hvad man drømmer om, fortæller den nye fuldtidsansatte medarbejder i Marienlyst.

Annonce

Han havde under alle omstændigheder truffet en beslutning om, at han ville stoppe i Marienlyst, hvor han havde flere funktioner som en ren blæksprutte. Også i bestyrelsen.

- Det krævede simpelthen for meget. Jeg havde et job ved siden af og så her op om eftermiddagen og om aftenen. Det blev bare alt for vildt. Jeg arbejdede hele tiden. Folk skriver jo og ringer på alle mulige tidspunkter. Det er fair nok, men det blev bare for vildt. Jeg ville gerne være her og arbejde her, men så skulle det være en fuldtidsstilling. Eller noget, der mindede om det, siger Simon Stasiak.

Så han lagde en føler ud. Spillede sin bold. Det tyggede de lidt på i bestyrelsen i Marienlyst. Efter et stykke tid tilbød de ham jobbet som udviklingschef.

- De kom tilbage og sagde, at der var nogle muligheder, og om jeg kunne se mig selv i det, fortæller Simon Stasiak, der har hustru og to sønner.

Det kunne han bestemt.

Løftes højere op

Simon Stasiak skal stå for bl.a. at udvikle de fodboldstævner, som boldklubben arrangerer.

- For kvarterets og områdets børn. Men der kommer også børn ude fra Næsby og andre steder fra. Det er noget, vi har kørt 'fra siden' før. Men nu prøver vi at se, om vi ligesom kan løfte det højere op. Og måske få endnu flere børn med og lave endnu bedre fodboldskoler, siger han.

Klubben har haft masser af idéer til, hvordan de kunne gøre det bedre. Men med så meget andet var tiden en faktor, der spillede ind - eller: Imod.

Simon Stasiak på den anden side af banden. Foto: Martin Kloster

Kort fortalt, selv om det kan være en lang historie, skal Simon Stasisk kigge hele vejen rundt - i alle retninger - og løfte klubben.

- Det har jeg tid til nu, til lige at skrue på nogle knapper, siger udviklingschefen, mens han står iført sin Hummel-træningstrøje med BM-logoet på over hjertet.

Klubben og arbejdet i den er også at finde i hans hjerterum.

Fem hurtige til Simon Stasiak

Pizza eller sushi?

- Pizza. Vi har været ret meget i Italien. Jeg kan godt lide at få en god pizza.

Tesla eller Audi?

- Audi. Når jeg engang har råd til at købe en elektronisk bil, så vil jeg gå efter en Audi. Det er tysk præcision. Jeg har haft Audi'er førhen, det er gode biler.

Messi eller Ronaldo?

- Messi. Jeg synes, at det Messi kan er fuldstændig unikt. Det er måske også, fordi jeg altid har haft en forkærlighed for Barcelona. Jeg hælder måske til, at Maradona var den bedste, men Messi, det er bare over så mange år.

Ferie sydpå i varmen eller skiferie?

- Sydpå. Jeg har aldrig været på skiferie. Mine forældre har altid slæbt mig varme steder hen. Vi har bare aldrig rigtig dyrket ski. Førhen var det meget Italien, og så har vi inden for de sidste par år rejst en del i USA - Florida og øst og vest. Jeg kan bare godt lide klimaet. Det er fedt at være et sted, hvor de forstår en. Det er ikke så fjernt fra Danmark.

"Vild med dans" eller "Den store bagedyst"?

- Den skal jeg svare på? Så vil jeg sige "Den store bagedyst", hvis du tvinger et svar ud af mig. Det vil min kone blive glad for. Jeg så det faktisk i lørdags med med min kone.

Boldklubben Marienlyst fylder 100 år næste år. Derfor skal der laves en jubilæumsturnering for spillere fra hele landet, nævner Simon Stasiak. I samarbejde med OB skal man også lave noget morgentræning. Her tænker han bl.a. på skoleleverne på Sct. Hans Skole.

Men er det øgede fokus på børn og unge et udtryk for, at klubben vil have en bedre fødekæde til sit førstehold på sigt, kunne man spørge.

- Jo, men det handler det egentlig ikke om. Du kan sige fødekæde, men fødekæde til hvad? Det kan jo være en fødekæde til at få et nyt bestyrelsesmedlem, det kan være en fødekæde til en ny førsteholdsspiller eller en træner, svarer Simon Stasiak, hvis efternavn indikerer et polsk opgav, og det har han da også på farfarens side.

- På sigt handler det om, vi skal skabe endnu bedre rammer for børnene. Jeg synes, vi har et ansvar for det område, vi bor i. Vi vil gerne være et samlingspunkt. Vi vil gerne kunne rumme dem, som kommer her, for et socialt samvær, men vi vil også gerne rumme dem, der har lyst til at dygtiggøre sig. Det ene udelukker jo ikke det andet, føjer han til.

Klubben går samtidig efter at få en stjerne i DBU's såkaldte licenssystem. En blåstempling af ungdomsarbejdet. Det skal Simon Stasiak også pejle efter.

Annonce

Slæbt med i omklædningsrum

Simon Stasiak startede i sit nye job 1. oktober og kom fra et job hos Kronstadt. Han solgte tøj. Han stod for alt salg i Danmark.

Måske noget af et spring at gå fra et sikkert job til en ny, noget ukendt "bane". Ja, erkender han.

- Du vil nok spørge hvorfor? Men det er jo, fordi jeg altid har haft en drøm om at arbejde i en fodboldklub, sportsklub eller forening. Jeg har altid været drevet af det. Min far har jo selv været i Næsby (Boldklub, Rene Stasiak, red.) i mange år og har været sportschef, træner og fuldtidsansat i Næsby i en seks-syvårig periode. Så det er sådan noget, jeg har fået ind med mælken. Jeg er altid blevet slæbt med i omklædningsrummet, så det er noget, der ligger dybt i mig, siger den nye udviklingschef på Windelsvej.

Simon Stasiak har selv en fodboldkarriere bag sig i flere odenseanske klubber og scoret flere mål.

Nu er målet sat for det fremtidige arbejde.

Simon Stasiak i centrum af det hele så at sige. Foto: Martin Kloster
Annonce
Skibhus Avisen

Tidligere skydebane bliver rekreativt område: Der er sheltere, og nu kommer fugletårnet op

Annonce
Skibhus Avisen

Fod på det: Neglenørden Tanja tilbyder fodmassage i tidligere gardinbutik - og snart er sexolog på vej

Annonce
Skibhus Avisen

Fodboldskole til august

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Claus har droppet webshoppen: - Jeg plejer med et glimt i øjet at sige, at der er to ting, man ikke skal finde på nettet: Det er sit instrument og sin livsledsager

Skibhus Avisen

Skiftede den hvide kittel ud med det hvide lærred: Den 26-årige sygeplejerske Mathilde springer ud som kunstner efter at have malet med psykiatriske patienter

Skibhus Avisen

Ingen lærerer eller vikarer til de ældste elever: Corona rammer Odense-skole

Skibhus Avisen

Ny bager med engelskklingende navn åbner i Odense til april: - Smør er vigtigt og det er sjovt at prøve nye ting af

Skibhus Avisen

Skiftedag i lægehus med 3300 patienter får ikke tårekanalerne i arbejde hos snart 69-årig læge: - Jeg tror ikke, jeg vil græde

Skibhus Avisen

En byggeplads tager form: Arbejdet med at skabe kontorhus til 1600 medarbejdere i gang

Skibhus Avisen

Zelinas far faldt i havnen og døde: - Min mor ringede mig hjem fra arbejde, og så kom jeg hjem og spurgte, hvor far var, og så sagde hun, at han var død

Annonce