Annonce
Skibhus Avisen

Vollsmose-borgere er verdenspatrioter: Kefa og klimaheltene nomineret til fornemme priser

Klimaheltene fra Abilgårdskolen. Foto: Odense Kommune
To initiativer fra Vollsmose er nominerede til odenseanske verdensmålspriser. Om disse initiativer bliver prisvindere afsløres den 29. august 2019 på Odense Rådhus.
Annonce

Vollsmose: Odense Bæredygtighedsråd har hvert år siden 2011 uddelt Odense Bæredygtighedspris. Nu har prisen skiftet navn og uddeles for første gang som Odense Verdensmålspris. Som noget nyt uddeles også de tre sidepriser Ungeprisen, Hverdagsaktivisten og Klimaprisen.

Interessen for at indstille kandidater har været stor, fortæller Peter Rahbæk Juel, borgmester og formand for Odense Bæredygtighedsråd:

- De fire nye verdensmålspriser illustrerer, at Odense som by prioriterer verdensmålene og arbejder med dem på rigtig mange forskellige måder. I Bæredygtighedsrådet var vi spændte på, hvor mange der ville søge de nye verdensmålspriser, men flere end 60 indstillinger er virkelig flot. Det fortæller os, at mange forskellige odenseanske aktører allerede arbejder med verdensmålene, hvilket jeg er rigtig glad for på byens vegne, fortæller Peter Rahbæk Juel.

Klimaklar i Skibhuskvarteret. Foto: Odense Kommune
Annonce

Unge og hverdag

FN’s 17 Verdensmål for en bæredygtig udvikling på kloden danner rammen om de nye verdensmålspriser. De to initiativer fra Vollsmose er nomineret til Ungeprisen og Hverdagsaktivisten.

Klimaheltene fra 3.A på Abildgårdskolen er nomineret til Ungeprisen. Klasselærer Pernille Jensen, som er initiativtager til projektet ”Klimahelte – Vi samler skrald hver tirsdag i Klassens Tid i et år”, fortæller:

- Denne skoleklasse tager ansvar og samler skrald hver uge. På den måde lærer eleverne i en tidlig alder, hvad der hører til i naturen og hvad der ikke hører til. Det skal ses som en reaktion på, at plastik findes overalt i naturen og det påvirker miljø, sundhed og jorden i det hele taget, fortæller Pernille Jensen.

Kefa Abu Ras er indstillet til Hverdagsaktivisten for mange års arbejde med at fremme ligestilling og ligeværd. Hun har bl.a. uddannet kvinder i håndtering af ligestillingskonflikter og vold i nære relationer.

Hvem der vinder de fire verdensmålspriser afsløres torsdag d. 29. august, kl. 15-18 på Odense Rådhus, hvor alle nominerede vil præsentere deres initiativ. Arrangementet er gratis og åbent for alle.

Læs meget mere om alle de 12 nominerede og tilmeld prisarrangementet på: www.odense.dk/Baeredygtighedsraad.

Klimaheltene fra Abilgårdskolen. Foto: Odense Kommune
Skibhuskvarterets haver i det udvalgte område har også fået meget ud af klimaprojektet. Foto: Odense Kommune
Kefa Abu Ras har kæmpet for ligestilling. Foto: Odense Kommune
Annonce

Mest læste

Annonce
Skibhus Avisen

Fredens Kirke fejres med kunst

Annonce
Annonce
Skibhus Avisen

Historie fra Vollsmose

Annonce
Forsiden netop nu
Skibhus Avisen

Grønlandsk udstilling

Mest læste

Annonce