Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Æ’ do tumbe kloch eller tumbe ring te synnejysk?

Biblioteket Sønderborg danner ramme om mesterskabet i sønderjysk sprog. Foto: Timo Battefeld
På flere af landets biblioteker kan man i den kommende tid dyste i sønderjysk. I anledning af 100-året for Genforeningen har DR skabt en installation, som både skal øge kendskabet til ’æ sproch’ og Sønderjyllands historie.
Annonce

Hvad i alverden vil det sige at være ’snudde’ eller ’stjampe’, og hvad i alverden får sønderjyder, hvis de får en ’bajs’ eller spiser ’bløjbrøj’? Det kan alle blive klogere på i den kommende tid, hvor ’Æ Synnejysk Sprochmesteskaf’ finder sted på landets biblioteker.

I anledning af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark tager DR Syd og DR Kampagner resten af året og en del af 2021 på turné rundt på biblioteker over hele landet med en interaktiv ordtræningsmaskine. Maskinen er fyldt med sønderjyske ord og vendinger, og her kan man to og to dyste på rigtighed og hurtighed – samtidig med, at man bliver klogere på Sønderjylland og Genforeningen.

Den nye ’dialektleg’ kan i første omgang opleves på Biblioteket Sønderborg frem til den 4. oktober. Derefter rejser sprogmesterskaberne videre til Dokk1 i Aarhus, Hjørring Bibliotek og Odense Hovedbibliotek.

Annonce

Mange nævner sproget

Når DR har valgt at skabe en landsdækkende og engagerende oplevelse, der tager udgangspunkt i det sønderjyske ’sproch’, er der en god forklaring, siger Jens Conrad-Petersen, der er redaktionschef på DR Syd:

- Hvis man spørger folk, hvad de mener karakteriserer Sønderjylland, er kaffebordet, sproget og det, at sønderjyder siger mojn, når de kommer og går, det flest nævner. Derfor er det også oplagt at bruge sproget som omdrejningspunkt til at nå ud bredt.

Udover at se om man kan få en af de eftertragtede pladser på mesterskabets top 10-liste, vil gæsterne på bibliotekerne også kunne få historien om Genforeningen helt kort, ligesom man med en QR-kode kan få mere uddybende materiale om 100-året for Danmarks genforening med Sønderjylland.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce