Annonce
Ugeavisen Sønderborg

10-års jubilæum i Sønderjysk Drengekor

Sønderjysk Drengekor fejrer ti års jubilæum. Foto: Patricio Soto
Annonce

Sønderborg: Sønderjysk Drengekor, som er en del af Sønderjysk Pigekor, fylder 10 år. Det skal  fejres, og derfor inviterer koret alle tidligere sangere til at medvirke ved en jubilæumsweekend den 19. og 20. juni 2021.

Her skal der synges, hygges, kigges billeder, spises pizza og ikke mindst øves til koncert, som holdes i Alsion den 20. juni kl. 14. Her medvirker også de yngste sangere i pigekorene.

- Drengekoret blev grundlagt i 2011, og gennem årene har cirka 90 drenge sunget i koret, siger chefdirigent Mette Rasmussen.

- Det er sværere at få drenge til at melde sig til korsang end piger, og derfor er drengekoret heller ikke så stort som vores pigekor, men vi ser heldigvis et stigende medlemstal og god interesse for at synge blandt drengene, og vi håber, at jubilæet og aktiviteterne omkring det kan få endnu fleres øjne op for, hvor sjovt det er at synge i kor, siger Mette Rasmussen.

Drengekoret ledes af Michael Kammann, som lige nu er i gang med at opspore tidligere sangere til et stort jubilæumskor.

Alt er selvfølgelig med forbehold for, at corona-situationen kan spænde ben for arrangementet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce