Annonce
Ugeavisen Sønderborg

100-årig humørbombe: Det kan ikke betale sig at være sur og tvær

Marie Cathrine Henriksen med sønnen Henrik Henriksen. Foto: Jens Eilertsen
Marie Cathrine Henriksen er altid glad og hun får trods alderen kun blodfortyndende medicin. Torsdag 5. november fylder hun 100.
Annonce

Augustenborg: Hun er født i genforeningsåret to år efter Den første Verdenskrigs afslutning. Da børserne faldt som dominobrikker og satte gang i 30ernes depression, var hun en meget ung pige, og da tyskerne gik ind over den danske grænse, var hun 22. Da Beatles havde deres første hit, var hun 40 år, og da Niel Armstrong tog "a small step for man" på månen, var hun lige ved 50 år.

Marie Cahtrine Henriksen har set og oplevet meget i sit snart 100-årige liv, men i dag følger hun ikke med i, hvad der sker ude i verden. Hun bor på Amaliehaven i Augustenborg, og den viden om verdens gang, hun besidder, får hun fra de beboere, som holder avis på centret, fortæller hun ugeavisen, da vi besøger hende for at lave et 100 års interview. Fødselsdagen fejres på Amaliehaven sammen med den nærmeste familie torsdag 5. november. Det glæder hun sig meget til - især fordi den del af familien, som bor på Færøerne og som hun derfor ikke ser så tit, har meldt deres ankomst.

Annonce

Velkomst til Anthon

Ugeavisen har aftalt med sønnen Henrik Henriksen, at vi mødes foran Amaliehaven, for det er lidt omstændeligt at komme ind på grund af corona-restriktioner. Men vi får lov til at gå ind gennem altandøren med maske og afsprittede hænder, og i den lille lejlighed møder vi en meget frisk og livsglad fødselar. Det er dog hverken Henrik Henriksen eller ugeavisen, som får den største velkomst - den får sønnens hund Anthon, som hurtigt springer op i Marie Cathrine Henriksens skød.

- Du kan bare vove at komme uden Anthon, så får du skældud, siger hun og fortæller, at hun altid har været glad for dyr og for hunde især.

Marie Cathrine Henriksen slår en stor latter op og klapper sig på lårene, da ugeavisen roser hendes udseende og siger, at hun sagtens kan gå for at være 70. Fødselarens livsglæde er afsmittende, og Henrik Henriksen fortæller da også, at moderens latter har fyldt gangene på plejecentret de seneste seks år.

Annonce

Fra Asserballeskov

Marie Cathrine Henriksen er født i 1920 i Asserballeskov. Hun voksede op på Rosengården, hvor der på et tidspunkt boede hele fire generationer af familien. Som bare 11-årig døde moderen, og hun havde derfor stor glæde af bedsteforældrene på gården.

Som det var almindeligt dengang kom hun på efterskole, hvor hun lærte om husholdning, og efter skolen ventede et job på en gård på Sjælland og et sommerarbejde på Hornbæk Badehotel, før hun vendte tilbage til Als, hvor hun blev ansat hos lægeparret Roesdahl i Tandslet. Her passede hun hus og børn.

Annonce

Tre børn

I 1946 blev Marie Cathrine Henriksen gift med Laus Henriksen, som hun mødte på Rosengården. Her var han ansat hos faderen Laus Henriksen. De begyndte deres liv sammen på et husmandssted i Fauerholm, men de købte senere et husmandssted i Asserballeskov, hvor deres tre børn kom til verden.

Marie Cathrine Henriksen synes ikke, det kan betale sig at gå rundt og være sur og tvær. Foto: Jens Eilertsen

Efter 14 år overtog de Rosengården, og parret var meget aktive i lokalsamfundet. Da ugeavisen er på besøg taler Marie Cathrine Henriksen meget begejstret om tiden med spejderne Ulveungerne i Kettingskov, men hun var også med i husmoderforeningen. Om sommeren elskede hun at bade og cykle og om vinteren gik hun til gymnastik og hun syede meget.

Rosengården blev senere overtaget af sønnen, men traditionen tro flyttede Marie Cathrine Henriksen og hendes mand over i aftægten, og hun fortsatte med at hjælpe til.

Annonce

Altid godt humør

- Min mor har altid haft et godt humør, og hun skaber glæde, hvor end hun kommer. For hendes børnebørn og fem oldebørn var hun en "bedstemoder med slaw i". Intet var for meget og hun sagde aldrig nej, fortæller Henrik Henriksen.

Marie Cathrine Henriksen blev enke i 1990 og hun flyttede efterfølgende til Augustenborg. Hun siger, at hun havde et godt ægteskab, hvor parterne aldrig var bange for at give et kys.

- Jeg var glad for tiden med cyklerne i Augustenborg - vi kørte søreme 30 kilometer på en halv dag, siger hun til ugeavisen - og mener den tid, hun var aktiv i Hjulridderne, der er en forening med ældre, der cykler sammen.

Men hun gik også til folkedans, gymnastik og var med i en læseklub. Gymnastikken blev skiftet ud med kegling, og i viduneskarmen står en stor kegle, som hun fik af spillerne til 90 års fødselsdagen.

Annonce

Det er slut nu

Det er alt sammen slut nu. Marie Cathrine Henriksen går med rollator og øjnene er så svage, at hun ikke kan læse. Men humøret - det fejler ikke noget. Mage til livsglæde og grim som dem, der møder ugeavisen, finder man ikke på ret mange plejehjem.

- Jeg er så glad for livet og for at være her på Amaliehaven. De er så søde allesammen. Jeg havde virkelig ikke troet, at jeg ville få så fantastisk en alderdom. Tænk, jeg skal ikke en gang selv købe og lave mad, siger hun, mens Anthon nu har lagt sig på ryggen for at bliver kløet på maven.


Jeg er så glad for livet og for at være her på Amaliegården. De er så søde allesammen. Jeg havde virkelig ikke troet, at jeg ville få så fantastisk en alderdom. Tænk, jeg skal ikke en gang selv købe og lave mad.

Marie Cathrine Henriksen


- Der må da være noget, du er utilfreds med?

- Utilfreds? Nej, hvorfor dog, siger hun - men kommer så ind på, at der godt må ske lidt mere i hverdagen.

- Jeg ville gerne læse mere, men øjnene kan ikke. Så nu sidder jeg og driver.

- Så lytter du vel til musik.

- Det gør jeg, jeg lytter til klassisk - jeg har jo apparatet der, siger Marie Cathrine Henriksen og peger over mod fjernsynet.

- Er der noget, du i dit lange liv har fortrudt?

- Ikke tale om - nej, det vil jeg da ikke fortælle dig. Nej, det er der ikke. Jeg fik tre dejlige børn.

- Hvad skal der til for at gøre dig glad?

- At Henrik kommer på besøg - selvfølgelig med Anthon.

- Har du nogensinde været syg?

- Nej, jeg har aldrig været på sygehuset. Men jeg har været selskabsryger - jeg tror dog ikke, at jeg har røget mere end fem pakker i hele mit liv.

Henrik Henriksen fortæller, at moderen i dag stort set er medicinfri. Hun får bare lidt kalk og lidt blodfortyndende medicin.

- Hvor får du dit gode humør fra?

- Jeg synes bare ikke, at det kan betale sig at gå og være sur og tvær.

- Hvad ønsker du dig til fødselsdagen?

- Ikke noget jeg har det hele.

Efter lidt tid siger Marie Cathrine Henriksen dog:

- Jeg vil gerne have en almanak, for jeg har svært ved at huske.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce