Annonce
Ugeavisen Sønderborg

20.000 tilmeldte i Sønderjylland: Royal Run er aflyst

Kronprinsen og hans familie er en del af Royal Run i det meste af landet. Foto: Lars Møller
En af de største sportsbegivenheder i Sønderjylland i år, Royal Run Sønderjylland, er blevet aflyst på grund af coronasmitte. Løbet bliver i stedet holdt den 24. maj 2021 i Sønderborg.
Annonce

Sønderjylland: På grund af covid-19 blev dette års Royal Run i første omgang udsat til den 6. september. Men nu har en enig styregruppe besluttet at aflyse Royal Run 2020.

- Vores vigtigste opgave er at sikre alle deltageres sikkerhed og sundhed, og vi mener ikke, at det er realistisk og forsvarligt at samle så mange mennesker til Royal Run efter sommer. Det er ærgerligt, for vi er mange, der havde håbet på og glædet os til, at det kunne være muligt at mødes til en stor fællesskabsfest i løbeskoene, siger Morten Mølholm, der er direktør for Danmarks Idrætsforbund, på vegne af Royal Runs styregruppe.

Løbet skulle i første omgang være afviklet afvikles i flere byer den 1. juni 2020. I Sønderjylland skulle Sønderborg modtage kronprinsens løb for første gang. Løbet blev taget godt i mod af landsdelen, og Sønderborg-løbet er udsolgt med 20.000 tilmeldinger.

Royal Run

Royal Run blev første gang holdt i 2018 i anledning af kronprinsens 50-års fødselsdag. Her var 70.500 tilmeldt i Danmarks fem største byer.
Annonce

Folkefest i 2021

Selv om der er en risiko for, at samfundet endnu ikke er blevet corona-frit i maj 2021, planlægger Royal Run-arrangørerne atter at kunne samle danskerne til Royal Run anden pinsedag, den 24. maj 2021.

- Royal Run er en folkefest og en motionsbegivenhed, der motiverer mange danskere til at komme ud at røre sig og deltage i fællesskabet. Vi tror og håber, at vi til maj næste år er kommet ud på den anden side og atter kan samles i det store idrætsfællesskab, og vi sætter derfor denne dato, siger Morten Mølholm.

Sønderborgs borgmester Erik Lauritzen (S) siger om udsættelsen:

- Royal Run i september var jo fantastisk at se frem til som et symbol på, at nu var vi endelig på den anden side af corona-krisen. Men nu bliver løbet så i maj 2021, og det bliver også godt, siger Erik Lauritzen, som dermed kan se frem til en travl forsommer i 2021.

- Nu får vi Royal Run, den store genforeningsfest og Tour de France i Sønderborg inden for få uger. Det bliver festligt, men det kommer også til at kræve en meget stor indsats fra alle omkring de tre arrangementer, siger Erik Lauritzen.

Royal Run 2021 bliver holdt i de samme byer, som var planlagt til 2020-udgaven, og de godt 70.000, der lige nu er tilmeldt Royal Run 2020, vil automatisk blive overført til 2021. Skulle man være forhindret i at deltage i 2021, kan man til få pengene refunderet indtil den 8. september.

Royal Run afvikles i Sønderborg, Aalborg, Odense, København og Bornholm. Kronprinsen deltager i alle byer undtagen på Bornholm.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Nye sosu-hjælpere

Annonce