Annonce
Ugeavisen Sønderborg

59-årige Henrik er et stort legebarn

Henrik Hjortshøj har et godt humør - det kan ved selvsyn konstateres, når han træder op i Kinorama 11. december. Foto: Jens Eilertsen
Henrik Hjortshøj er en morsom mand, der har været telegrafist, politibetjent og rigtigt meget mere. I dag er han uden arbejde og søger tre til fire ansøgninger om ugen. Indtil videre er det kun blevet til afslag, men det får ikke den ældste deltager ved Open Mic fredag 11. december til at miste humøret.
Annonce

Sønderborg: Henrik Hjortshøj lægger ikke skjul på, at han er et stort legebarn, der ikke lader sig begrænse af, at han har øjenkontakt med sin 60 års fødselsdag. Han elsker livet og har mod på det - og det er da også derfor, ugeavisen har taget kontakt med den 59-årige sønderborger. Han er nemlig den ældste deltager ved Open Mic for stand up komikere i Kinorama fredag 11. december klokken 20.

At de øvrige deltagere sandsynligvis er halvt så gamle som Henrik Hjortshøj, bekymrer ham ikke, og han har forberedt et materiale, som går fra det pæne til det frække. Selv griner han højst, når komikeren Eddie Izzard og danske Carsten Eskelund træder op, og det sker, at han sidder til langt ud på natten i stuen og griner af komikerne.

- Somme tider kommer min kone ind - hun kan ikke forstå, hvad der foregår, fortæller Henrik Hjortshøj.

Annonce

Har optrådt før

Han har været med til at arrangere stand up på Sønderborghus for nogle år siden og har optrådt fire gange på Alpen Wahnsinn i Lille Rådhusgade. Det er også blevet til et par optrædener ved Open Mic i Kolding og Vejle.

- Er du nervøs, når du træder op?

- Nej nej. Hvis det går godt, er det mig, der er dygtig, og hvis det ikke går godt, er det publikum, som er uoplagt. Jeg elsker at optræde, og kunne jeg træde op som professionel, gjorde jeg gerne det, siger Henrik Hjortshøj og griner.

- Du kan også være rigtig fræk i dine shows?

- Ja ja, nogle af  mine jokes er temmelig grove, og jeg kan godt lide, hvis folk sidder tilbage og tænker: Hold da kæft, sagde han virkelig det?


Ja ja, nogle af  mine jokes er temmelig grove, og jeg kan godt lide, hvis folk sidder tilbage og tænker: Hold da kæft, sagde han virkelig det?

Henrik Hjortshøj


Henrik Hjortshøj lader sig ikke påvirke af, at der står 59 år på dåbsattesten. Foto: Jens Eilertsen

- Det frække fylder ofte meget, men det har også noget at gøre med, hvor jeg er. Ved en julefrokost kan man jo være grovere end ved for eksempel Open Mic, siger Henrik Hjortshøj og fortæller, at han begynder med at gå til scenekanten og kigge på en ung dame på de forreste rækker. Han siger så, at han kan være hendes far. Hvad han siger derefter, skal vi ikke afsløre her.

Annonce

Om at være gammel

- Meget af mit show er om mig selv - og jeg taler meget om, hvordan det er at være gammel. Inspirationen får jeg ved bare at bevæge mig rundt. Jeg skriver alt, hvad jeg ser, ned og gemmer det i et lille arkiv - jeg har faktisk en lille blok og kuglepen liggende ved siden af sengen, så jeg straks kan skrive det ned, hvis jeg får en idé. Det, jeg træder op med i Kinorama, er både noget fra gemmerne og nyt materiale - jeg kunne sikkert optræde en halv time, men jeg mener ikke, at vi har mere end 10 minutter.

Henrik Hjortshøj far været gift to gange - han har to børn fra første ægteskab på 26 og 32 år, og med sin nuværende hustru har han to børn på 14 og 15 år. Han skal være bedstefar for første gang i februar. Barnet er fra første ægteskab og den nuværende hustru skal altså ikke være bedstemor. Det giver jo mulighed for nogle bemærkninger - og de kan indgå i showet 11. december.

De ældste børn har oplevet far på scenen og syntes, at det var sjovt - hvad datteren på 15 vil sige, hvis hun hører fra fyre frække vittigheder, kan han ikke rigtigt svare på.

Henrik Hjortshøj er født i Horsens, men familien flyttede til Sønderborg, da han skulle begynde i skolen. Han har en multimedie bachelor, men har arbejdet i adskillige brancher. I 10 år var han betjent hos ordenspolitiet i Glostrup - men han sagde op, fordi han ville tilbage til Jylland, hvor der ikke var ledige job hos politiet.

På CVet står pølsemand, marketingsassistent, lastbilchauffør, lærer og rigtigt meget mere. Det bedste job var, da han arbejdede som multimediedesigner hos Møller & Co.

I dag er manden med det gode humør ledig - og det passer ham meget dårligt.

- Jeg søger tre til fire stillinger hver uge - men jeg er nok for gammel, siger Henrik Hjortshøj, der dog ikke lader de mange afslag påvirke hans gode humør.

- Hvad er drømmejobbet?

- Jeg vil gerne arbejde som multimediedesigner. Kunne jeg leve af stand up, ville det naturligvis være det bedste.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce