Annonce
Ugeavisen Sønderborg

81-årig gennemførte Tour de Gudenaa

Asger Moos er over 80, men han ror stadig kajak. Lørdag gennemførte han Tour de Gudenaa. Arkivfoto: Timo Battefeld
Annonce

Sønderborg: Asger Moos, der er Sønderborg Kajakklubs ældste medlem, gennemførte i weekenden Tour de Gudenå.

Han lagde fra land i Ans ved Silkeborg klokken 10 og var ved målet i Randers kl. 15.20 inklusiv pauser. Distancen er 42 km.

Asger Moos har roet kajak, siden han var 17 år. Den første model byggede han selv, og siden har han slidt fire kajakker op.

Han var den eneste i sin aldersklasse, der stillede op til løbet, som regnes for et af de mest udfordrende langdistanceløb blandt danske kajakroere. Asger Moos havde dog fravalgt den længste distance på 70 km.

- Du gør det aldrig mere, har jeg flere gange sagt til mig selv de sidste fire-fem kilometer. Men så kommer man jo i mål og glemmer, hvor hårdt det var, har Asger Moos tidligere fortalt til JydskeVestkysten.

Sidst i september fylder han 82 år.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce