Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Afghanistan-veteran åbner restaurant i Jernbanegade

Anders Nørgaard inviterer til reception mandag 11. oktober klokken 10. Foto: Jens Eilertsen
Høker Kroen slår dørene op mandag 11. oktober - indehaveren er en eventyrer fra Haderslev, der har fået øjnene op for Sønderborgs kvaliteter. I januar åbner han også et lokale med Pac-Man og andre spillemaskiner fra gamle dage.

Sønderborg: Så får Sønderborg endnu en restaurant - men denne gang er der tale om noget så sjældent som en dansk restaurant. Indehaveren er kokken Anders Nørgaard fra Haderslev. Han er 37 år og fortæller, at det er hans research, der nu bringer han til Sønderborg.

Anders Nørgaard har været på nettet og set, at byen har en stribe pizzariaer og sushibarer, men han kan ikke se, at byen har en rigtig dansk restaurant. Det vil han nu give byen med Høker Kroen, der har til huse i den tidligere sushibar ved siden af Lagkagehuset i Jernbanegade.

Nørgaard har i øvrigt også kigget i historiebøgerne, og han kan se, at der to numre længere nede ad Jernbanegade tidligere lå en høker og en kro - derfor navnet Høker Kroen.

Annonce

Alt med kærlighed

- Jeg laver alt med kærlighed, og alt bliver lavet fra bunden. Selv de ristede løg. Hos mig er der ikke noget fra pose, spand eller dåse. Jeg bager også alt selv, og kødet kommer fra en lokal gård. Jeg vil købe så meget som muligt lokalt, siger Anders Nørgaard.

Jeg laver alt med kærlighed, og alt bliver lavet fra bunden. Selv de ristede løg. Hos mig er der ikke noget fra pose, spand eller dåse.

Anders Nørgaard

- Kan du nævne noget fra menukortet?

- Citronfromage, gammeldags æblekage, forloren hare, stegt flæsk og lammeskank. Hovedretterne kommer til at koste fra 90 til 170 kroner. Til januar vil jeg præsentere nymoderne smørrebrød til 75 kroner, siger Anders Nørgaard.

Da ugeavisen hævder, at 75 kroner for et stykke smørrebrød ikke lyder billigt - og at vi i øvrigt ikke ved, hvad nymoderne smørrebrød er - finder kokken et billede af en stor kartoffelmad med bacon på telefonen. Man bliver mæt af et stykke, hævder Anders Nørgaard.

Annonce

Pac-Man

En gang lige efter nytår vil Høker Kroen også præsentere Sønderborg for noget helt nyt - nemlig et rum med spillemaskiner fra dengang, Pac-Man var hot.

Anders Nørgaard viser, hvor han har sovet de seneste dage. Der har været så meget at se til i restauranten, at han ikke havde tid til at køre hjem til Haderslev. Foto: Jens Eilertsen

Anders Nørgaard siger, at han selv interesserer sig meget for legetøj fra den tid og at han er vidende om, at mange i omgangskredsen i Haderslev kører langt for at spille eksempelvis Pac-Man. Han regner med at samle mindst otte gamle spillemaskiner i lokalet over restauranten.

Restaurantens åbningstider bliver i første omgang dagligt fra 17-22, men har har også tænkt sig,a t der skal være middagsåbent.

Annonce

Veteran

Det er en meget interessant herre, som inviterer til reception mandag 11. oktober klokken 10. Han er født og opvokset i Skagen og han blev udlært kok på Michelin-restauranten Kong Hans' Kælder i 2005.

Han har taget to uddannelser inden for forsvaret og var to gange udstationeret i Afghanistan. Det har sat spor. Når Anders Nørgaard hører høje lyde, kan han godt falde ned - men han ønsker ellers ikke at tale om sine udstationeringer og om, hvordan de har påvirket ham.

Annonce

Eventyrer

Anders Nørgaard er en eventyrer og for ni år siden var han det, han kalder skibums. Den unge dansker arbejdede for Danski i Valloire for logi, kost, skipas og en lille løn.

Da coronaen kom, købte han en gammel brandbil og indrettede den som bolig. Så gik turen til flere europæiske lande, hvor han bankede på restauranternes døre for at høre, om de havde brug for en kok. Det gav flere job trods epidemien - blandt i Amsterdams berygtede Red Light District.

Anders Nørgaard er far til to drenge - Oliver på tre og Casper på fem år. I dag er han alene - han er stor dyreven og har kastet al sin kærlighed på gadekrydset Rasmus, som han købte for 17 euro i Rom.

- Hellere hund end kæreste, siger restauratøren, der - da ugeavisen er på besøg - er i gang med jobsamtaler.

Vil være danmarksmester

Anders Nørgaard har en ambition om at blive kåret som den bedste til at lave bøfsandwich. Det foregår sådan, at man tilkalder De bruge Riddere, som kommer og smager, og som så senere kårer den bedste bøfsandwich.

De Brune Riddere uddeler hvert år to hovedpriser. I starten af året findes Danmarks Bedste Bøfsandwich. Årets anden pris, hædersprisen Den Brune Legende, uddeles til en pioneer, som har gjort en indsats for udbredelsen af den jyske bøfsandwich med brun sovs.

Jeg er 75 procent sikker på, at min bøfsandwich vinder, siger Anders Nørgaard.











Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Socialdemokraterne arbejder på at få en filial af SOSU-uddannelsen til Nordals

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Heldig syvårig dreng: Frederik vandt gratis adgang resten af livet til oplevelsespark

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

Byggeri går i gang: Bauhaus valgte Sønderborg i en rivende udvikling

Ugeavisen Sønderborg

Husker du Skjerns Magasin i Matador: Nordborg får en snert af Korsbæk

Ugeavisen Sønderborg

Mød forfatteren bag bogen om Martin med Fløjten

Ugeavisen Sønderborg

Back to the Roots vender tilbage med musik og kunst

Ugeavisen Sønderborg

Der er gaver på vej til Sønderborg: Bitten & Mads Clausen Fond fejrer sine 50 år på havnen ved Alsik

Ugeavisen Sønderborg

Nyt byråd skal sætte rammerne for Sønderborgs sidste gamle havn: V foreslår kollegie og byggeri under vandet

Ugeavisen Sønderborg

Hun elsker mad og hader at kede sig - drømmer om en middag på Syttende

Ugeavisen Sønderborg

Hvem vil sælge de fermenterede drikke?

Ugeavisen Sønderborg

Direktør tog fejl: Valgplakater må alligevel blive hængende i gågaden

Ugeavisen Sønderborg

Veje bliver afspærret: Tysk krimiserie skal filme ved Gråsten

Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Ugeavisen Sønderborg

Velbesøgt vælgermøde i Augustenborg

Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg Billard Club fejrer klubbens 40 års fødselsdag

Ugeavisen Sønderborg

Stem i eget hjem til kommunalvalget

Ugeavisen Sønderborg

Grænsehandlens største spiller udvider: Fleggaard åbner nyt supermarked

Ugeavisen Sønderborg

Isabellas energidrik er fyldt med gode sager: Du får det godt i maven

Ugeavisen Sønderborg

Du kan booke Carina og Martin helt gratis

Ugeavisen Sønderborg

Duo inviterer til julekoncert - har samlet 23.000 kroner til julemærkehjem

Ugeavisen Sønderborg

Mere end 15 år undervejs: Nu kan man komme hele vejen rundt om Lillehav

Ugeavisen Sønderborg

Smitteproblemer bliver mindre i fem kommuner, men trænger sig på i en anden: Syd- og sønderjysk kommune har nu tre-cifret smittetryk

Ugeavisen Sønderborg

Puch's Venner lukker og slukker efter 30 år

Annonce