Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Aftenskoler får milliontilskud under coronanedlukning

Politikerne i kulturudvalget forlængerordningen, hvor tilskud til aftenskoler udbetales på trods af, der ikke holdes kurser for tiden. Arkivfoto: Claus Thorsted
Sønderborg Kommunes kulturudvalg har besluttet at udbetale tilskuddet til kommunens aftenskoler på 2,5 millioner kroner på trods af aflyste kurser under coronanedlukningen.

Sønderborg: Aftenskolerne har under nedlukningen ikke kunnet gennemføre kurser eller foredrag, og dermed har de heller ikke haft indtægter. Men udgifterne til løn og lokaler er der stadigvæk, og det har bragt aftenskolerne i knibe.

Kulturministeren har givet kommunerne mulighed for at fastholde deres tilskud til aftenskolerne, hvilket Sønderborg Kommune også sidste år benyttede sig af. Nu har udvalget for kultur, idræt, handel og turisme besluttet at fastholde tilskuddet på 2,5 million kroner endnu engang.

- Det er en situation, som aftenskolerne er helt uden skyld i, og vi vil jo gerne have, at de er der til at fortsætte det gode folkeoplysende arbejde, når vi forhåbentlig i løbet af de kommende måneder vender tilbage til mere normale tilstande. Det glæder mig, at Kulturministeriet har givet kommunerne mulighed for at fastholde de tilskud, aftenskolerne var budgetteret til at få, selv om der ingen aktivitet er, og at ministeren opfordrer til, at vi fortsætter den praksis, så længe der er nedlukning, siger Stephan Kleinschmidt (Slesvigsk Parti), der er formand for udvalget for kultur, idræt, handel og turisme.

Udvalget fastholdt sit tilskud til aftenskolerne i 2020 på godt 2,5 million kroner. I forbindelse med, at restriktionerne blev forlænget ind i 2021, har udvalget nu godkendt, at tiltag og vilkår for tilskud til aftenskolerne under covid-19 fastholdes, så længe ændringsbekendtgørelsen fra Kulturministeriet gør det muligt.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce