Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Aktivist med Sønderborg-rødder: Vil hente 500 flygtningebørn til Danmark

Danmark tog i 2015 imod et stort antal flygtningsbørn. Aktivisterne vil have, at yderligere 500 børn skal til landet. Arkivfoto: Søren E. Alwan
Ida Lund-Larsen har en fortid i Sønderborg. Fredag kommer hun tilbage til byen sammen med andre aktivister og 500 bamser for at få hjælp til flygtningsbørn i Grækenland.
Annonce

Sønderborg: Den nedre del af gågaden - området ved Danske Bank - fyldes fredag fra 11 til 15 med 500 bamser. Det sker i forbindelse med en demonstration, der har til formål at overbevise regeringen og byrådet om, at Danmark bør tage imod 500 børn fra flygtningelejren Moria i Grækenland.



Selv om vores regering ikke vil handle, har stadig flere danske byråd erklæret, at der er plads og hjerterum i deres kommune til at tage imod børnene. Lokale ildsjæle og Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer alle landets kommuner til at sige ja til børn fra den græske flygtningelejr.

Kampagneaktivist Ida Lund-Larsen


Det oplyser en af deltagerne, kampagneaktivist Ida Lund-Larsen, til ugeavisen. Ida Lund Larsen bor i København, hvor hun studerer, men hun har en fortid i Sønderborg. Hun er datter af Nicholas Lund Larsen, der for omkring 20 år siden - før han flyttede med datteren til Miami - var kulturudvalgsformand for de radikale i Sønderborg byråd. Det var den gang A.P. Hansen var borgmester.

Nicholas Lund Larsen var i øvrigt også fotograf på Sønderborg Ugeavis og fællestillidamand for journalisterne i Berlingske Lokalaviser, som ugeavisen var en del af.

Annonce

Lokale ildsjæle

- Eventet holdes af lokale ildsjæle i samarbejde med Mellemfolkeligt Samvirke, og bamserne kommer på besøg i Sønderborg i forbindelse med en underskriftindsamling - og med et håb om, at lokalpolitikerne i Sønderborg vil stille forslag om, at byen vil tage imod børn fra Moria. Vi håber, at der vil blive stillet forslag om dette i byrådet efter sommeren, siger Ida Lund-Larsen.

Hun gør opmærksom på, at børn i lejren lever en utryg og trøstesløs tilværelse med mangel på vand, mad, tæpper, læger og sikkerhed.

- Børnene bør komme til Danmark til en fair og sikker sagsbehandling, mener demonstranterne.

Annonce

11 lande har sagt ja

- Selv om vores regering ikke vil handle, har stadig flere danske byråd erklæret, at der er plads og hjerterum i deres kommune til at tage imod børnene. Lokale ildsjæle og Mellemfolkeligt Samvirke opfordrer alle landets kommuner til at sige ja til børn fra den græske flygtningelejr, siger Ida Lund-Larsen.

11 lande i EU har allerede sagt ja til at modtage Moria-børn, og nu mener demonstranterne, at det er på tide, at også Danmark tager ansvaer.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce