Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Als-Fyn-broprojektet: Jeg er rystet

Debatten om Als-Fyn forbindelsen fortsætter.

Læserbrev: Undertegnede, der fra barnsben af jævnligt har haft kortere eller længere sommerferieophold i det sydfynske område i egnen omkring Fåborg, er rystet over de planer for vejføring på Fyn, som fortalerne for en Als-Fyn-broforbindelse fremsætter. Senest i debatindlæg i JydskeVestkysten den 13. april af borgmestrene i henholdsvis Sønderborg Kommune og Fåborg-Midtfyn Kommune samt vores nye transportminister.

Her ses det, at man er gået væk fra tanken om en ny motorvejsforbindelse over Als og Fyn, men vil nøjes med at opgradere det eksisterende vejnet (til en "motortrafikvej"). "Det må dog ikke ske på bekostning af Svanninge Bakker. Vi vil ikke asfaltere et så naturskønt område, men i stedet opgradere den eksisterende rute 43, så den kan klare den mængde trafik, der vil blive tale om. Det vil være billigere, og det vil unægtelig også være bedre for naturen."

Forslagsstillerne har vist ikke konsulteret et kort endsige foretaget en udflugt til området med henblik på at se det med egne øjne? For rute 43, Odensevej, som er den gamle landevej, går durk gennem det enestående istidslandskab i Svanninge Bakker og Svanninge Bjerge, også kaldet "De fynske Alper". Der er bakker med op til 100 meters højde over havet, varierede landskabstyper og en enestående udsigt til det sydfynske ø-hav og det fine landskab her på egnen. Det er "det største sammenhængende skov- og naturområde på Fyn. Det dækker 1000 hektar. De Sydfynske Alper er et af de mest besøgte naturområder på Fyn. Op mod 300.000 lægger hvert år vejen fordi." (Citeret fra Miljøministeriet/Naturstyrelsens pjece om stedet). Der findes 35 km afmærkede stier i området med gå-, løbe-, cykel- og rideture. Et eldorado, et eventyr omgivet af uspolerede landskaber med levende hegn og småskove og uden tekniske anlæg så langt øjet rækker. Mod syd med udsigt til den lille smukke købstad Fåborg, hvorfra rute 43 udgår med kurs mod Odense, og altså tværs igennem Svanninge Bakker.

Annonce


Forslagsstillerne har vist ikke konsulteret et kort endsige foretaget en udflugt til området med henblik på at se det med egne øjne?


I dette område mener man, at det vil være passende at lede den øgede trafik, både vare- og persontransport, som en broforbindelse mellem Als og Fyn vil medføre. De mange mennesker, der opsøger De Sydfynske Alper for at få en enestående naturoplevelse, en fridag eller ferie fra hverdagen, er måske ikke helt enige?

Og hvordan tænker man sig egentlig, at man skal komme over den hurdle, der hedder, at området for store deles vedkommende er fredet?

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce