Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Andelskassen flytter - skaber fremtidens bank på havnen

Centerdirektør Michael Tamstrup (nummer tre fra venstre) og Andelskassens nuværende hold. Foto: Jens Eilertsen
1. oktober rykker Andelskassen ind på hele tredje sal i Videnhusets tilbygning, der er under opførelse.
Annonce

Sønderborg: Andelskassens Rådgivningscenter Sønderborg flytter 1. oktober fra lokalerne på Rønhaveplads til Videnhusets tilbygning, der er under opførelse på havnen i Sønderborg. Centerdirektør Michael Tamstrup oplyser, at lejemålet på Rønhaveplads er sagt op, og at han ser frem til at flytte ind i "fremtidens bank" i de nye lokaler på tredje sal.

- Vi har været glade for lokalerne her på Rønhaveplads, hvor vi har været i mange år og hvor vi har haft en fantastisk udlejer. Men der er mange fordele ved at flytte til Videnhuset. Det glæder vi os til - men det er også lidt vemodigt at forlade de nuværende lokaler, siger Michael Tamstrup.

Der er 10 medarbejdere i Andelskassen Rådgivningscenter Sønderborg. I forbindelse med flytningen vil pengeinstituttet ansætte yderligere en rådgiver til private og en til erhverv.

- Vi tror på, at vi med denne relancering af Andelskassen i Sønderborg kan tiltrække nye kunder og nye forretninger, så vi kan medvirke til en fortsat god vækst, siger Michael Tamstrup.

Vi tror på, at vi med denne relancering af Andelskassen i Sønderborg kan tiltrække nye kunder og nye forretninger, så vi kan medvirke til en fortsat god vækst.

Centerdirektør Michael Tamstrup

Annonce

Ingen trængsel

Mens antallet af medarbejdere altså vokser, så skrumper antallet af kvadratmeter. Andelskassen sætter sig på hele videnhusets tredje etage og det vil sige små 400 kvadratmeter. De nuværende lokaler er på små 700 kvadratmeter.

Der bliver dog ikke trængsel i den nye bank - blandt andet fordi Andelskassen Rådgivningscenter Sønderborg bliver papirløst.

- Vi er i fuld gang med at scanne papirer ind og kan fjerne 25 store dokumentskuffer, siger Michael Tamstrup, der også peger på, at eksempelvis kantine og toiletter deles med de øvrige lejere i Videnhuset - lejere, som Michael Tamstrup glæder sig meget til at komme tættere på. Det er blandt andet Danfoss Fonden og Rambøll.

Kasseløse

- I dropper kasserne. Hvad tror du, kunderne siger til det?

- Det er kundebestemt. De bruger ikke kasserne. Det meste klares med telefonen i dag, siger Michael Tamstrup, der også fortæller, at Andelskassen har udliciteret pengeautomaterne til Nokas. Firmaet har overtaget et par andre pengeinstitutters automater og vil etablere et stort udbetalingscenter med bokse i Sønderborg. En placering er endnu ikke bestemt.

I dag er det gratis for private at hæve penge i Andelskassens automat.

- Vil det fortsætte?

- Der er ingen planer om, at det skal koste noget at hæve penge i automaterne for private, svarer Michael Tamstrup, men han siger også, at stadig færre bruger kontanter og at det derfor bliver dyrere at håndtere dem. Direktøren kan godt se for sig, at de personer, som ikke bruger kontanter, ikke er begejstrede for at betale en del af regningen for dem, der gør.

Overskud steg 187 procent

Danske Andelskassers Bank leverede i de tre første måneder af 2019 et overskud på 304,3 millioner kroner. Det er en stigning på 187 procent i forhold til samme periode 2018. Der er tale om et rekord-regnskab, som slår den tidligere rekord fra 2011.

Kapitalgrundlaget er styrket væsentligt i løbet af 2019 og banken oplyser, at den nu er en af de bedst kapitaliserede pengeinstitutter i Danmark.

Derfor fortsætter Danske Andelskassers Bank med vækststrategien. Før finanskrisen var der 40 afdelinger, men det skrumpede til 14. Nu går det igen den anden vej. Der er lige åbnet afdelinger i København og Odense. Det er på tale at finde et nyt navn til banken, men intet er besluttet.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce