Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Anette får foden inden for hos fodplejerne

Anette Norinder - i stolen - har fået foden inden for hos forplejerne Linda Paugan (tv) og Tine Wam Christensen. Foto: Jens Eilertsen
Wellness Clinic rykker 1. august fra Holger Drachmanns gade til Møllebakken 1.
Annonce

Sønderborg: Anette Norinder trivedes egentlig godt med jobbet som social- og sundhedshjælper, som hun havde fra 1995 til 2014. Hun kom gennem de mange år i det hårde job uden fysiske mén og taler kun godt om arbejdet. I perioden fra 1999 til 2004 var hun også dagplejer, og det var også et arbejde, hun kunne lide.

Alligevel blev tanken om at prøve noget nyt født allerede tilbage i 2006. Anette Norinder kunne godt tænke sig at lave noget, hvor hun - som hun selv udtrykker det - kunne se, at folk fejlede noget og så få det til at forsvinde. I første omgang lokkede den tre et halvt år lange uddannelse som fysioterapeut, men valget faldt alligevel på sportsmassøruddannelsen, der tager omkring seks måneder.

Da uddannelsen var klaret, valgte Anette Norinder at blive selvstændig samtidig med, at hun fortsatte som social- og sundhedsassistent med nattevagter. Hun skulle lige se, om de økonomiske vinger kunne bære og valgte i første omgang at køre ud til kunderne i firmaet Skovby Massage.

Jeg ville gerne lave noget, hvor jeg kunne se, at folk fejlede noget - og så få det til at gå væk.

Anette Norinder

Annonce

Flytter

Anette Norinder fik først ansættelse i Als Kiropraktor Center, og hun arbejdede blandt andet for Sundhedsdoktoren og Falck Healthcare. I 2014 valgte hun at gå solo i klinikken Wellness Clinic på adressen Holger Drachmanns Gade 6.

Her har hun været glad for at bo de seneste seks år, men nu skal der ske noget nyt. Klinikken flytter 1. august til Møllebakken 1, hvor massøren har fået foden inden for hos Tine Wam Christensen og Linda Paugan i Sønderborg Fodpleje. Anette Norinder kender Tine Wam Christensen og synes, at Wellness Clinic er perfekt placeret under samme tag som fodplejerne.

De tre damer er sikre på, at der er en god synergieffekt ved at bo under samme tag, og Anette Norinder glæder sig til, at det store lokale på Møllebakken indrettes dels til venterum og dels til klinik. Anette Norinder og Tine Wam Christensen kender hinanden og de er sikre på, at kemien mellem de tre passer fint.

Wellness Clinic tilbyder fysiologisk massage, wellnessmassage og ansigtsmassage. Klienterne er i alle aldre - der er lidt flere kvinder end mænd.

Anette Norinder

Anette Norinder er 52 år, bor på Sydals og har fire børn og to bonusbørn. To af børnene er hjemmeboende. Hun betegner ikke sig selv som helsefreak, men hun dyrker motion - blandt andet på mountainbike - og spiser sundt. Og så er hun frivillig ved Made In Denmark golfturneringen. Hun spiller ikke selv golf - endnu.

I næsten 20 år arbejdede Anette Norinder som social- og sundhedshjælper og dagplejer. Hun tog i 2006 uddannelsen som sportsmassør og åbnede i 2014 Wellness Clinic på Holger Drachmanns Gade 6. Klinikken flytter 1. august til Møllebakken 1.

I klinikken tilbydes der fysiologisk massage, wellnessmassage, ansigtsmassage og andet. Hun arbejder blandt andet for Falck Healthcare.

Der er åbent mandag til torsdag fra 8-17.30 og fredag fra 8-14.

Fra 1. august er Anette Norinder (i midten) under samme tag som Linda Paugan (tv) og Tine Wam Christensen. Foto: Jens Eilertsen
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce