Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Annemettes ler får smilet frem

Annemette Klit er glad for, at datteren, Nana Fatou Danjo-Klit, midlertidigt er med i firmaet. Foto: Jens Eilertsen
Annemette Klit kunne som ung ikke fuldføre de uddannelser, hun gik i gang med, og i voksenlivet har hun to gange fundet noget andet at lave, når det begyndte at gå godt med hendes kunst. Nu har hun succes i firmaet The ClayPlay - vi møder mor og datter på Agtoftvej.

Sønderborg: - Hvad skal der ske med mig - er der noget galt med mig?

De spørgsmål stillede Annemette Klit sig selv, da hun var ung. Hun så, hvordan vennerne og veninderne kom på universitetet og gennemførte deres uddannelser, mens hendes egen vej gennem uddannelsessystemet var mere problematisk - hun droppede stort set ud af alt, hvad hun gik i gang med.

Annemette Klit gik først på Amtsgymnasiet og sprang fra allerede i 1.g og fortsatte med HF på Statsskolen. Hun sender stadig mange varme tanker til læreren på Statsskolen Ole Prip Hansen, der fik hende overbevist om, at hun skulle tage et år på Sønderjyllands Kunstskole i Sønderborg - et år, som blev helt fantastisk.

Annonce

Hånd på varm kogeplade

Men der var stadig noget, der ikke var, som det skulle være, for Annemette Klit burde jo være lykkelig og 100 procent engageret, da hun kom ind Seminarium for Formgivning i Nykøbing Falster. Annemette Klit deltog interesseret i undervisningen, men lavede ikke opgaverne, fik at vide, at hun ikke ville bestå og fortsatte alligevel lige op til afgangseksamenen.

Da hun senere kom ind på drømmeuddannelsen på Designskolen i Kolding, gentog historien sig. Hun kunne ikke gå i gang med opgaverne - det virkede uoverskueligt. Igen fortsatte Annemette Klit lige til eksamenen - så droppede hun ud. Designskolen har årligt 2500 ansøgere, og kun 50 kommer ind.

Annonce

Diagnose

I de unge år vidste Annemette Klit ikke, hvorfor hun ikke kunne overskue at lave opgaverne - det ved hun i dag. Det er sandsynligt, at hun har diagnosen ADD. Det er det samme som ADHD bare uden hyperaktivitet.

ADD gør, at hun bare ikke kan lave opgaverne, selv om hun får besked på det - det er lidt som at få at vide, at du skal lægge en hånd på en varm kogeplade. Kroppen vil bare ikke, forklarer den 20-årige datter Nana Fatou Danjo-Klit på mors vegne. Mor nikker. Men ADD har også den fordel, at når Annemette Klit sætter sig noget for, så går hun ind til det 110 procent.

Influencere og kendte personer køber de skæve kopper med den store hank. Alt laves lokalt og prisen er 480 kroner. Foto: Jens Eilertsen
Annonce

Eventyrlysten

I dag er Annemette Klit en smilende kvinde på 50 år, der er indehaver af en blomstrende virksomhed. Navnet er The ClayPlay, og virksomheden har lige etableret sig på Agtoftvej 7C. Hun har tidligere haft en lille butik i Lille Rådhusgade med torsdagsåbent, men nu stiger omsætningen - den er tæt på en million kroner - og derfor er der brug for mere plads.

En million i omsætning lyder måske ikke af så meget, men Annemette Klit er overlykkelig, for det går meget hurtigt den rigtige vej. Der 50 europæiske forhandlere af lertøjet fra Sønderborg, og virksomheden tæller 10 og 12 medarbejdere - en del af praktikanter og flexjobbere.

Annonce

Mor og datter

- Vi er en tre til fire uger bagud med produktionen og har forhandlere på venteliste, så der er nok at se til, siger den 50-årige virksomhedsleder, der er glad for, at hun nu også har datteren på lønningslisten. Hun forlod et job som lærervikar for at hjælpe mor til cirka det halve af, hvad hun tjente på Sønderskovskolen.

Vi er en tre til fire uger bagud med produktionen og har forhandlere på venteliste, så der er nok at se til.

Annemette Klit

- Men jeg lærer her og jeg har frihed, og jeg elsker at arbejde med mor, siger Nana Fatou Danjo-Klit.

De ved dog begge, at partnerskabet ikke varer ved. 20-årige Nana vil ud at rejse, og hun vil have en videregående uddannelse.

- Jeg er kommet i virksomheden, siden jeg var 12 år, og mor lærte mig at lave smykker, som jeg solgte i gymnasiet. Som 15-årig tog jeg også til København for at sælge smykker i en pop-up shop, så The ClayPlay vil altid være en del af mig, siger Nana Fatou Danjo-Klit.

Annonce

Har før haft succes

Nu går det altså rigtigt godt for The ClayPlay, for Annemette Klits skæve keramikflag med danske, tyske, svenske farver - ja, selv med regnbueflag og flag, der er opfundet på Agtoftvej - sælger godt sammen med de smukke, sjove og skæve kopper med hank i overstørrelse. Det samme gør vaserne, fadene og alt det andet smukke, anderledes og skæve lertøj, der slet ikke ligner noget, man har set før.

Virksomheden ser ud som om, den er på vej til rigtigt at blive til noget - det har Annemette Klit prøvet to gange tidligere i sit liv. Hendes keramik var for flere år siden repræsenteret på gallerier, der er blandt de 10 bedste i Danmark, og da hun fik en ordre fra Tetrapak, der ville have hende til at lave julegaver til de ansatte - en ordre til 250.000 kroner - sagde hun ja.

Annonce

Sagde stop

Der var altså rigtigt gang i forretningen - og så skete det: Annemette Klit måtte stoppe og opfinde sig selv på ny, som hun udtrykker det.

Så kastede hun sig over kunstprint, og det gik worldwide, siger hun. Blandt andet i Ikea. Netop som det gik godt, savnede kunstneren lerovnene, som hun ikke havde skilt sig af med. Og så var hun tilbage ved keramikken - og der er hun nu.

Økonomisk har der været op- og nedture, men det har aldrig drejer sig om pengene for Annemette Klit. For hende er det vigtigste, at hun har det godt med det, hun laver. I de hårde tider måtte hun supplere indtægten med bybuskørsel.

Siden 2010 har Annemette Klit været gift med en ingeniør på Danfoss og hun har ikke behøvet køre bus, når indtægterne var små.

Annonce

Influencere bruger kop

Annemette Klit siger, at hun nok er stoppet, da legen var rigtig god, på grund af ADD, og så er det vel nærliggende at tro, at også virksomheden på Agtoftvej kommer i fare, når det nu begynder at gå rigtigt godt. Det får vi ikke rigtigt svaret på under samtalen i det lille køkken, hvor ugeavisen første gang drikker kaffe af en af de kopper, som The ClayPlay har succes med - og som flere influencere og kendte personer har købt.

- Det er da min plan at fortsætte med The ClayPlay, det vil jeg så længe, det føles godt, siger Annemette Klit - og synes så, at der skal sættes et punktum for den snak.

Æren for, at produkterne er kommet vidt omkring skal først og fremmest tilskrives Annemette Klit, der har skabt et både unikt og smukt produkt, der ligger godt i hånden, men også Nana Fatou Danjo-Klit skal have en del af æren.  Hun er nemlig rigtig god til at udbrede moderens kunst på de sociale medier.

Fra Broagerland ud i den store verden

Annemette Klit er vokset op på landet ude på Broagerland. Hun var dog helt fra de unge år både eventyrlysten og fuld af energi og tog som 17-årig et år til Frankrig, hvor hun arbejdede et år som au pair. Det blev også til en tur til Schweiz, hvor hun arbejdede på barer på skisportssteder, og da der var samlet nok penge, rejste hun et halvt år til Asien. Der blev hun til pengene var brugt.

Hjemme i Sønderborg fik hun job som bartender på Rosewelt og traf her en gambiansk mand med bopæl i Tyskland. De to blev kærester, og så begyndte endnu et eventyr med destination langt væk fra lille Danmark. Parret arbejdede på slagteriet i Blans for at samle penge til busser, som de ville bruge i et lille firma i Gambia.

Da pengene passede, blev Danmark skiftet ud med Gambia i et år - så blev parret gravide og vendte tilbage til Danmark. De blev skilt, mens datteren var lille, men er stadig gode venner. Annemette Klit boede først i Århus, men da datteren skulle i skole, vendte hun tilbage til Sønderborg.



























Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Kommunen svarer: Oversigtsforholdene ikke til géne for trafiksikkerhed

Annonce
Annonce
Ugeavisen Sønderborg

BilligBlomst-butikschef: Vi er en rummelig virksomhed

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Sønderborg

De har boet på ved dammen i 37 år: Inga og Flemmings fryd er blevet til frygt

Ugeavisen Sønderborg

Vind cedertræ med krukke, jord, pinjebark og legakugler

Ugeavisen Sønderborg

Back to the Roots vender tilbage med musik og kunst

Ugeavisen Sønderborg

To nye lyskurve på Augustenborg Landevej - BilligBlomst venter 1000 biler dagligt til nyt handelsområde

Ugeavisen Sønderborg

Udvis rummelighed og respekt for hinandens synspunkter

Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg får guld for sin indsats for mænds sundhed

Ugeavisen Sønderborg

Store eller små: Alle virksomheder skal behandles lige

Ugeavisen Sønderborg

Undgå at gå forgæves: Fra i dag kan du ændre valgsted

Ugeavisen Sønderborg

Broager Sparekasse støtter foreninger med 100.000 kroner

Ugeavisen Sønderborg

Psyched Up Janis-bassist vender tilbage til Sønderborg med støjrock og ballader

Ugeavisen Sønderborg

Prokopeks mål: Alle unge mellem 18 og 29 år i job eller uddannelse

Ugeavisen Sønderborg

Efter halvanden dag: Græskar er ved at slippe op

Ugeavisen Sønderborg

SF foreslår gratis buskort til alle unge

Ugeavisen Sønderborg

Knap en million syddanskere er fuldt ud vaccinerede: Men smitten stiger i syv ud af ti syd- og sønderjyske kommuner

Ugeavisen Sønderborg

Dem sagde vi farvel til

Ugeavisen Sønderborg

Sønderborg Forsyning dropper "småt brandbart" - tekstilsortering på vej

Ugeavisen Sønderborg

Alsingergildet fejrer jubilæum med pigekor og Mark&Christoffer

Ugeavisen Sønderborg

Masterplan skal sikre Hertugbyen Augustenborgs fremtid

Ugeavisen Sønderborg

Mange ville hilse på The ClayPlay

Ugeavisen Sønderborg

Celinas drøm førte hende 300 kilometer vestpå

Ugeavisen Sønderborg

Byrådet vil have flere events til Sønderborg: V foreslår elektronisk musikfestival på Kær Vestermark

Annonce