Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Børn har brug for hjælp - det kan vi ikke bare se på

Søren Gram Heborg (tv) og Emil Leonhard er de to hovedpersoner i DinMentor. Foto: Jens Eilertsen
Søren og Emil er bedste venner - og nu også kolleger i firmaet DinMentor. De vil hjælpe børn på fode efter den store nedlukning.

Sønderborg: Søren Gram Herborg er 19 år og går i 3. g på Statsskolen, og hans bedste ven, Emil Leonhard, er 20 år og går i 3. g på Amtsgymnasiet. De to har kendt hinanden siden barneårene, og selv om de joker om deres respektive valg af gymnasier, så er de enige om en ting: Corona-nedlukningen har påvirket folkeskoleelevernes skoleglæde og faglighed negativt - og det vil de gøre noget ved.

I længere tid har de to unge sønderborgere arbejdet som mentorer for at hjælpe børn, men nu er de sprunget ud som selvstændige i firmaet DinMentor. De siger begge, at de ikke tager penge ud af firmaet, altså at de arbejder gratis.

- Mentorhjælp er noget, mange børn har brug for i denne tid, og vi kan ikke bare sidde og se på, at der er børn, som ikke får hjælp, fordi forældrene ikke har råd. Det er nemlig i dag dyrt at få mentorhjælp, men vi har skåret administration væk og henter ikke selv penge ud af firmaet. Derfor kan vi tilbyde hjælp til en meget lavere pris, siger de to mentorer.

Tager ikke penge ud

Det er dog ikke gratis at få mentorhjælp i DinMentor, for de tre unge mentorer, som er ansat til at hjælpe de to firmaindehavere, skal have løn, og der skal bruges penge til reklamer og vækst. Derfor er prisen sædvanligvis for en og 14 timer 269 og 4499 kroner. Men den er midlertidigt sat ned til 219 og 3749 kroner for at give flere mulighed for at få hjælp.

Onlineundervisningen har ifølge Søren Gram Herborg ramt elever hård i de fag, de i forvejen er svage i. Når du sidder foran skærmen, kan du ikke - som i klasseværelset - lige kalde på læreren og få den hjælp, du har brug for for at komme videre. Du sidder altså tilbage med en udfordring, mens undervisningen fortsætter. Din eneste mulighed er at ringe bagefter.

Derfor er der elever, som er hægtet af - men de kan komme på omdrejningshøjde med kammeraterne ved hjælp af mentorhjælp. Her er der nemlig tale om eneundervisning, som kan foregå i elevens hjem, på biblioteket eller et andet sted.

- Vi gør det her, fordi vi synes, at det er fedt at hjælpe børn. Jeg hjalp i mit tidligere mentorjob en pige fra 7. klasse, der havde vanskeligt ved engelsk. Efter et halvt år fik hun 10, siger Emil Leonhard.

Søren Gram Herborg og Emil Leohard fik 11,9 og 9,2 i seneste karakter. De og deres ansatte mentorer underviser kun i fag, de fik topkarakter i.


Vi gør det her, fordi vi synes, at det er fedt at hjælpe børn. Jeg hjalp i mit tidligere mentorjob en pige fra 7. klasse, der havde vanskeligt ved engelsk. Efter et halvt år fik hun 10.

Emil Leonhard


Annonce

Coronatristhed

Men det drejer sig ikke om bøger, det hele. Emil Leonhard og Søren Gram Herborg mener også, at de kan hjælpe unge, der generelt har det vanskeligt eller som bare er ramt af coronatristhed. De er selv unge og har folkeskolen i klar erindring - og ved derfor, hvad det er, drenge og piger i den alder døjer med.

Ingen af de to mentorer regner med at skulle leve af jobbet - Emil Leonhard vil læse til psykolog og undervise i psykologi, mens Søren Gram Herborg siger, at han egentlig gerne vil være kiropraktor, men at han også har søgt job som lærervikar på Dybbølskolen.

Planen er, at DinMentor også skal på banen i Odense, hvor de to unge mentorer skal studere, men Søren Gram Herborg understreger, at det er meningen, at aktiviteterne i Sønderborg skal fortsætte.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce