Annonce
Ugeavisen Sønderborg

Beboere på plejecenter smittet med covid-19

Foto: André Thorup
Annonce

Sønderborg: To beboere samt en medarbejder på Guderup Plejecenter er testet positive for covid-19. De to beboerne er blevet isoleret for at bremse eventuel smittespredning. Pårørende til beboerne på Guderup Plejecenter er underrettet, oplyser Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

Som opfølgning på et tidligere smittetilfælde hos en medarbejder på Guderup Plejecenter er beboere og medarbejdere på plejecentret blevet testet fredag den 13. november. Dette er iværksat efter anvisning fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

- Det har desværre vist sig, at to af vores beboere samt yderligere en medarbejder er blevet smittet. Vi tager de nødvendige forholdsregler, så vi kan bremse smitten. Beboerne er blevet isoleret fra resten af huset og alle aktiviteter på tværs i huset er aflyst, siger plejecenterleder Børge Moos.

De smittede beboerne udviser ifølge Sønderborg Kommune milde symptomer. Deres pårørende er blevet informeret i forhold til test og selvisolation. Beboerne skal være isoleret, indtil de har været symptomfri i 48 timer.

Alle beboere og medarbejdere vil blive testet hver fredag, indtil der foreligger negative testsvar for alle to uger i træk.

Styrelsen for Patientsikkerhed vil mandag tage stilling til, hvorvidt der skal iværksættes besøgsforbud på Guderup Plejecenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce